Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Erik Skram (f. 1847)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 Erik
Skram
stand, hvem derfor mange Kvinder skænker Fortrolighed;
han hører til dem, der behandler det ^Alvorlige med
Alvor, og der gives for en Riddersmand i Fredstid
intet mere Alvorligt end Hjerte-Anliggender; han
har og bruger, som efter ham Fabricius i Gertrude
Colbjørnsen, mere Tid end andre Mænd til at være
Sjæleven, Skriftefader og Raadgiver for smukke
Damer. Man har endda neppe Indtryk af, at han faar
stort Andet udrettet.
Krog tror paa Kærlighedens Ret; ja det er noget nær
det Eneste, han tror paa. Han har «en Livsanskuelse,
grundet paa Elskov» (som Titlen lyder paa en anonymt
udgivet dansk Bog). Han har forelsket sig i en
gift Kone, der nærer Ligegyldighed for sin Mand
og som gengælder hans Følelser med al den Varme,
hun raader over, men som er altfor hildet i Samfund
s vedtægtens Baand til at turde løsrive sig fra
Hr. Vallée og tilhøre sin Elskede helt. Det er Krogs
Stolthed at behandle hende som et frit Væsen; han vil
ikke overtale eller overliste hende, hun skal vælge
ham frit. Men hun hører til de Kvinder, som ikke
kan handle, som maa tages. Hendes Smertes-Udbrud
efter Parrets endelige Ad-skillelse «Hvorfor tog
du mig ikke!» maler hende fra denne Side helt. Ved
Elskværdighed og personlig Ynde er hun indtagende for
de fleste Mænd; men i sit Væsen er hun «en daarlig
Kvinde». fordi hun «løb fra det Alvorligste, hun havde
paataget sig i Livet - at elske en Mand». Forfatterens
Livsanskuelse fremtræder skarpt og bestemt i Dommen,
som fra forskellige Sider, men især fra Krogs, fældes
over hende. Hendes Kærlighed til Krog var dødfødt, var
forgiftet fra Undfangelsens Øjeblik, fordi hun troedej
den var Synd. For hende var den den forbudne Frugt
og havde dennes Tiltrækning. Krog afskyer forbuden
Frugt; det vil sige, han er overbevist om, at i en
Elskovshave som den, hvori han har vandret med Madame
Vallée, gives ingen fremmed Ejer af Frugten. Hun var
i Stand til at tage ham til sin hemmelige Elsker
og tilhøre ham under Angst for Opdagelse; han
vil, at hun skal følge ham ved højlys Dag med fuld
Bevidsthed om sin Ret dertil, idet han indbilder sig,
at hendes Kærlighed til ham og hans Genkærlighed kan
omskabe hende. Resultatet bliver ikke Omskabning,
men Forkvakling. Forfatterens Opfattelse af denne
kvindelige Hovedskikkelse er sammentrængt i disse Ord:
& Dit Ægteskab staar kun for dig som et Tryk og en
Modbydelighed. At det er en Skændsel, har du aldrig
begrebet.» Derfor aner Fru Vallée heller ikke, hvilke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
