- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
188

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Erik Skram (f. 1847)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

188 Erik
Skram

Begynderarbejde, denne en Studie, som kun mangler en
Smule Frihed og Sikkerhed i Behandlingen for at være
et Mesterværk, men dog ligger næster alle Figurerne
i Gertrude Colbjørnsen skitserede eller antydede
i Herregaardsbilleder. Vennerne Krog og v. Osten
kommer igen som Vennerne Fabricius og Vilhjelm, Julie
og Marie bliver i Forening Gertrude, Tante Marianne
vender tilbage som Tante Rosalie, Selskabsdamen Emilie
Vest som Lærerinden Thora Hallager, ja Hovedgaarden
Egede som Herre-gaarden Belinda.

Og dog er i Gertrude Colbjørnsen Alt nyt; thi
Fremskridtet fra den foregaaende Bog er forbavsende,
overordenligt. Goethe har blandt sine Strøtanker
optegnet Grev de Bussy’s Sætning: L’amour est mi
grand recommenceur. Ogsaa Talentet er en stor
Paany-Begynder. Skram begyndte i Gertrude helt
forfra at forkynde og forklare sin Kærlighedens
Lovbog. Novellen er med al sin virkelighedstro
Fordybelse i Enkelthederne en Prædiken i poetisk Form
og med lyrisk Sving, en bevæget Advarsel til Kvinden
om ikke at kaste sig hen til en tilfældig Mand,
en Appel til hendes Naturs medfødte Blufærdighed og
Finhed. Med grelle og skarpe Træk er Følgerne af et
Valg for Livet, som er foretaget med tilbundne Øjne
og stumpe Sanser i barnlig eller barnagtig Lydighed
mod en Vedtægt, fremstille «til Skræk og Advarsel*
og saa er Appellen gentaget endnu en Gang.

Det er nu glemt, men det fortjener at mindes,
hvorledes Skram efter Udgivelsen af denne Bog, der
er saa kysk i sin Aand, saa fin i sit hele Anlæg,
blev overfuset og tilsølet af raa og uvidende danske
Bladskrivere. Der var netop paa hint Tidspunkt
(Foraaret 1879) bleven skrevet saa megen Passiar paa
Dansk om idealisme og Realisme, at Ingen mere vidste
ud eller ind. Den folkelige Opfattelse havde slaaet
sig til Ro ved den Forestilling, at naar de optrædende
Personer i en Bog ikke alle var rettroende og ikke
allesammen tænkte og talte, som om de intet Legem
havde, saa var det Realisme; var de derimod alle eller
dog alle de Gode fuldstændigt ortodokse og kønsløse,
saa var det Idealisme - og det var Idealismen, som var
det Rigtige. Endelig havde enkelte aldeles hjælpeløse
Avisfyre netop da er-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free