- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
201

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Erik Skram (f. 1847)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Erik Skram
201

en .Fortælling om slesvigske Forhold med en Skildring
af hans Deltagelse i Krigen 1864, der naaer op i Højde
med Tolstoj’s Fremstillinger af lignende Art. Det er
forbausende som Skram har kunnet huske de utallige
smaa Indtryk, Fornemmelser og Forestillinger, der gik
igennem hans Sind hin Slagdag, da han hlev saaret,
og Alt er gengivet paa den simpleste Maade med et
eget stille selvironisk Lune.

1895 udgav han endvidere et meget ejendommeligt
Lystspil Ungt Bal, saakaldt Kærlighedsspil i tre
Akter. Det er fra den første til den sidste Replik
præget af sin Ophavsmands Væsen, og det har sin
Styrke i Replikernes overordenlige Naturlighed og
Samtalernes Liv. Det handler ikke om store Ting. Selve
Handlingen er svag; det drejer sig altsammen om
det Vanry, hvori en ung Mand er kommen ved at gøre
en Sejltur ved Nattetid med den unge Kvinde, han
elsker, og om det Vanry, der truer hende derfor. Men
selve Intrigen er det ganske Underordnede. Fint og
smukt har Skram her tegnet en ung og en ældre Mand,
en ung og en lidt ældre Kvinde, der alle som en
har den Skramske Kærligheds-Lovbog skreven i deres
Hjerter, derfor handler dels loyalt og ridderligt,
dels forvovent og tappert ud fra en Følelse, der gør
dem hensynsløse, idet den henrykker, løfter og adler
dem. Som Baggrund staar saa Selskabet med sin snevre
Moral og sin dumme Sladder, repræsenteret ved noget
vel udviskede Individualiteter. Blandt Bifigurerne
hæver sig den unge Piges kloge og overbærende Fader og
en ung Tøs paa seksten Aar som fint og tilstrækkeligt
gennemførte Skikkelser. Stykkets Grundtanke er i dette
Udbrud af den kvindelige Hovedperson: «Hvorfor laver
Menneskene ikke Religion af deres Kærlighed? Er der
noget, der er stærkere end den?»

1897 og 1898 har endelig bragt to smaa
Kærlighedsfortællinger af Skram Agnes Vittrup
og Hellen Vige. l den første gaar hin kloge og
overbærende Fader fra Ungt Bal i let forandret
Skikkelse igen som Bifigur. Agnes Vittrup er en ung
Kvinde, der én Gang har elsket og én Gang givet sig
hen, da hun trælfer Bogens mandlige Hovedperson Hugo
Fenger. Ogsaa han har elsket før. Men ingen af dem
har den tidligere Kærlighed tilfredsstillet eller
udfyldt. De er begge blevne prtmsignede af Naturen
ved disse ældre Forhold, ikke døbte med den hellige
Ild. Nu mødes de, finder og forstaar hinanden, og
den hellige Ilds Luer slaar sammen over deres Hoved.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free