Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Wilhelm Dinesen (1845–1895)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
W. Dinesen
dens Sprog er, især i de mange Oversættelser fra
Fransk, skødesløst behandlet, men den giver en
lærerig, upartisk, og, saa vidt man kan skønne,
nøjagtig Udfoldelse af Tildragelserne i Paris
fra Republikens Indstiftelse 4. Septbr. 1870 til
Kommunens Fald 28. Maj 1871. Største Delen af Stoffet
er Materiale, som Forfatteren har opbevaret fra
hine Dage: Proklamationer, Avisartikler, officielle
Kundgørelser fra de stridende Parter; men hvor han
taler i eget Navn er han interessantest, dels fordi
han stadigt skildrer efter Selvsyn - og han har Øjnene
med sig - dels fordi han har en Militærs Blik for
hvad der under den dobbelte Belejring blev udrettet
og forsømt.
Det paavirker Læseren behageligt, at denne Fortæller
af samtidig Historie ikke tilhører den Samfundsklasse,
den akademiske, fra hvilken det overvejende Flertal af
danske Forfattere er udgaaet. Han er ingen Borgersøn,
han er hverken udgaaet fra et Universitet eller
en Præstegaard. Som Søn af en Officer og Godsejer
blev han, kun 17 Aar gammel, Officer, deltog i
den dansk-tyske Krig, dernæst som Officer ved
Østarmeen i den tyskfranske; han har opholdt sig
et Par Aar i Begyndelsen af Halvfjerdserne blandt
Tjippaavæ-Indianerne i Wisconsin, har som Amatør i den
tyrkiske Stab været Tilskuer til den russisk-tyrkiske
Krig og er efter et Krigsliv og Rejseliv havnet som
Godsejer i Nordsjælland.
Det første Træk i hans aandelige Aasyn, der møder En i
hans tidligste Bog om Kommunen, er da ogsaa en levende
Afsky og Ringeagt for Borgerskabet som regerende Magt,
Noget der i 1872 kun var den yngste Ungdoms Særkende;
i Danmark, men som Dinesen øjensynligt dels havde
overtaget som Slægtarv, dels havde indvundet ved
paa nært Hold at iagttage det historiske Sammenbrud
i Frankrig og sammenligne det med det ikke lang Tid
forud stedfundne i Fædrelandet.
Straks i Begyndelsen af Paris ander Kommunen støder
man paa denne vel haarde Sætning: «Det var Noget,
som hørte nøje med til Septembermændenes Væsen, og som
man vil genfinde overalt, hvor det Parti, hvortil de
hørte, har Magten, aldrig at sige Sandheden, hvis den
er ubehagelig, aldrig at dadle, ikke at støde Nogen,
overhovedet søge at snakke sig til saa mange gode
Venner som muligt.»
Omtrent samtidigt med at den socialistiske Bevægelse
i Danmark fik Fart, ser vi Dinesen aabent angribe
den barokke Sæt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
