Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Wilhelm Dinesen (1845–1895)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
W. Dinesen
det Andet Forfatteren ind, og han skyder Tanker
og Sætninger ind i hverandre:
Her et Par Eksempler paa Løben løbsk i Parenteser:
«At Militæretaten i den tvungne, kejtede Stilling
med højre Albue til Vejrs - en Stilling, der er
lige saa stiv og ubekvem som den reglementerede
Rytterpositur: den ene Rytter kan ikke sidde som
den anden og ikke ens paa alle Heste, han maa have
nogle Kautsehuk-Tilbøjeligfteder for at kunne falde
paa Hesten og fatte om den - at Militæretaten ikke
uddanner Skytter eller Parforceryttere, er sikkert
nok.»
Sligt er ikke blot Vidnesbyrd om en vis Uorden i det
Logiske, men er saa fordømt umusikalsk.
Dog et særligt pudsigt Eksempel paa Adspredtheden
med indskudte Sætninger er det Følgende:
«Blandt [o: Hos] mange Hønsefugle er det nemt at
skelne Kønnene, f. Eks. Paafugle, Fasaner, Kalkuner,
Tiurer og Urfugle, enten ved den fuldstændigt
forskellige Fjerdragt - Fasanhanen er mangefarvet,
Urfuglehanen sort med en prægtig lyreformet Hale,
medens Hunnerne er bruntspættede - eller ved
Størrelsen, f. Eks. kan en vild Kalkunhane - og endnu
kan man med Fornøjelse jage den i Amerikas jomfruelige
Skove og paa de kratklædte Øer i Prairiens Floder, men
det gaaf med den, som med Indianeren og med Butfaloen:
den dør ud – en Kalkunhane kan veje indtil 30 Pund,
medens Hønen neppe bliver en Tredjedel saa stor.»
Boganis har en Styrke deri, at han ikke er Skribent
af Fag; men saadan Noget som det ovenfor staaende er
slet ikke skrevet. Ordet Dilettanteri er endda for
godt derom.
Denne Forfatters Dannelse er, som man føler, militær
og selskabelig, i ingen Henseende boglig, derfor i
ingen Henseende tysk. Den er national og fransk, som
det allerede viste sig i Bogen om Kommunen. Des mere
støder i det Sproglige enkelte stygge Germanismer. Det
er fortjenstfuld t at hævde den store danske Hund dens
Navn; men det var maaske i national Henseende lige
saa vigtigt ikke at skrive den platte Germanisme: af
bade for at bade sig eller simplere at gaa i Vandet.
Noget der er helt ejendommeligt for Jagtbrevenes
Stil paa de lyriske Steder er, at den nu og da gaar
over i rimede Vers, fordringsløst nedskrevne som
Prosa. Adskillige af disse Vers virker nydeligt i
Foredraget, andre ødelægger Forfatterens ubundne
Tale. Der er jo nemlig næst efter det Utydelige eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
