Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Wilhelm Dinesen (1845–1895)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
W. Dinesen
Som hele Slægten fra 1864 havde Dinesen franske
Sympatier og fransk Dannelse; dertil kom senere
Indlevethed med en-gelsk Sprog og amerikanske
Forhold; men der var ikke en Draabe tysk Kultur
i lians Væsen. Det Bedste, han har skrevet, er da
ogsaa hvad Franskmændene kalder Causerier, og deres
bedste Egenskab er en skødesløs Gratie. Her kom det
Midtpunktflyende i hans Naturel rigtigt til sin Ret;
han kastede sig fra ét Æmne ind i et andet, fortabte
sig i Parenteser, foretog Tankespring, hævede sig
til begejstret Lyrik. Han havde i sin Prosa noget af
den nonchalante Veltalenhed, som Fyrst Puckler ved
Aaret 1830 var berømt for. Dog det gode og solide
Grundlag i hans Dagbog som Jæger er den omfattende
Naturkundskab og levende Natursans, han lagde for
Dagen. Der var Friluft i hans Breve, og hans Indsigt
i alt Naturliv og Dyreliv, det Grundlag, hvorpaa
han byggede, gennemsyrede hvad han som Landmand,
Jægersmand, Verdensmand og Officer fortalte med en
vis, sjældent svigtende Friskhed. Det hedder i en
af hans Fortællinger i Samlingen Fra Vest til Øst:
»Det gik mig, som det saa ofte, jeg kan desværre sige
næsten altid, gaar mig i Samtaler, at jeg maa samle
mig selv, for at det kan faa Udseende af, at jeg med
Interesse følger, hvad der bliver sagt, og for at
mine Ord kan have Interesse for den, jeg taler til.»
Disse Udtryk peger hen paa noget af det mest
Paafaldende i hans Væsen som Menneske og
Forfatter: Han var adspredt, saa adspredt, at
det sikkert i Regelen kostede ham Møje at vise
blot en Skin-Interesse for en fremmed Tankegang,
og saa adspredt, at han baade som Skribent og Taler
manglede Form. Hvad der sammenholdt hans Adspredthed
var udelukkende hans Hang og Vane til at føre alle
Foreteelser i Naturens eller Aandens Verden tilbage
til ham selv. Han var i høj Grad selvopfyldt, uden dog
at paatrænge Læseverdenen sin private Personlighed;
Dilettantens uskyldige Selvglæde laa bagved det Meste,
han skrev. Thi baade i Literatur og i Politik var
han Dilettant og Idrætsmand. Ingen har været mindre
professionel end han; han var altid Amatøren, og der
var derfor ikke heller mindste Stænk af Pedanteri
eller Doktrinarisme i hans Væsen; men Adspredtheden
kunde saa til Gengæld gøre ham lidt konfus i sine
Udtalelser og noget upaa-lidelig i sin Politik. Han
var intet Forstandsmenneske og intet Karaktermenneske;
men et saare lyst Hoved og en Gentleman, med talrige
Særheder, Luner, Nykker og uforudsete Indfald, ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
