Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Viggo Holm (1855–1899)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viggo Holm
219
hvor den gamle Sprogform med dens Snurrigheder og den
forældede Skrivemaade med dens Urimeligheder morede
ham, indtil den Grad endog, at han lod Personerne
gennemgaaende tale og skrive et lidt ældre Sprog
end deres Tids. Deres naive Forestillinger, deres
Overtro, deres Fordomme blev ikke kommenterede;
disse Mennesker udtalte sig i dybeste Alvor, med fuld
og fast Overbevisning om deres Ret, og aldrig stak
Forfatteren forstyrrende sit Hoved frem. Man følte,
hvor han gottede sig ved at lade den gamle Tid komme
uforfalsket til Orde, og kun som en Understrøm
under det Hele sporedes hans stille Latter over
den umaadelige Dumhed, den fabelagtige Overtro,
hvori Menneskeheden til den Tid og maaske til alle
Tider var stedt. Mangen En har vistnok lagt Bogen
bort uden andet Indtryk end det af Forfatterens
stille Lune. Andre fornam deri desuden hans varme
Medlidenhed med Dumhedens og Overtroens barbarisk
mishandlede Ofre. De Færreste sporede hans dybe
Følelse af Uvidenhedens Overmaal paa Jorden, af
Fordommenes Overvægt, af den Grusomhed, hvormed
Indskrænketheden hævner og straffer. Og dog var dette
sidste Forfatterens egenlige Grundstemning, om han end
her ikke dvælede ved det altfor Oprørende. Det gjorde
han imidlertid i den bitre Fortælling om Opbrænding
af en Heks og hendes lille Datter, Gloria in excelsis,
som han i 1890 lod trykke i Af Dagens Krønike, og fik
da ogsaa straks den aarvaagne eller, som han kaldte
det, den dydige Kritik over sig derfor.
Han fortsatte med en lille Række Skuespil Gregers,
Præsidenten og Varulven, af hvilke de to foregaar
i det 17de Aarhundrede, Præsidenten, hvori Holberg
forekommer, i det 18de. Af disse er vistnok Varulven
det bedste. Det har gjort Lykke paa Dagmarteatret;
Gregers er bleven opført paa det kongelige Teater.
Nu har Woldemar til denne Jul udgivet sin bedste
og fineste Bog Kuriøse Historier fra Heksernes
Tid. Den har et ikke mindre mørkt Livssyn end
den første af hans Samlinger, men den er modnere
og sjælfuldere, en Bog, man har Glæde af at vende
tilbage til. Den indeholder syv smaa Fortællinger,
der trods den sproglige Lighed hver har sit særlige
Præg. I Halelu Jah! tager Forfatteren for første Gang
sit Hekseproblem for sig, set fra den "indre Linje
af. Medens han tidligere stedse dvælede mest ved
Omgivelsernes lige burleske og rædselsfulde Overtro,
fordyber han sig her i Heksens eget Sjæleliv og viser,
hvorledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
