Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Adda Ravnkilde (1862–1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Adda
Ravnkilde
og Underholdning i hendes Selskab, ganske ligegyldig
for, om han ved sin haardnakkede Opmærksomhed stiller
hende blot i den lille Sladderby. Hun indser, saasnart
hun tænker koldt, at hans Overlegenhed er en ydre,
hans Fortrin formelle; hendes Selvagtelse er mange
Gange større end hendes Agtelse for ham. Derfor
vaander hendes Stolthed sig, da hun ikke kan tænke
paa ham med Kulde, og hun kan ikke negte det for sig
selv, hun elsker ham, har elsket ham fra hun saa’
ham første Gang, formaar i Mellemtiderne mellem at
hun ser ham ikke at tænke paa andet end ham.
Der var paa dette Punkt i Skildringen af den unge
Piges forgæves nedkæmpede, kvalfulde og frydefulde
Kærlighed til Grev Høegh noget Oprindeligt og
Ægte. Man fornam dette Liv med dets Higen, Venten og
Spænding mod en eneste fast Forestilling som Maal,
fornam den indre Modstand, der bøjedes og brødes,
Stoltheden, der stred imod og bukkede under, endelig
Følelsens Storm gennem Kvindesjælen, Lidenskabens
Sejersgang gennem Sindet, Elskovens Sejerssang i alle
Legemets Pulse.
Resten duede ikke stort, Slutningen var paaklæbet,
som Slutninger i Regelen er. Det var ikke lykkedes
Forfatterinden at holde Heltindens Skikkelse
tilstrækkeligt ud fra sin egen; vi hørte desuden mere
om hendes Begavelse end vi saa’ til den, og selve
den Omstændighed, at det Hele var fremstilt som en
Forfatterindes Dannelseshistorie, havde ved Æmnets
Fortærskethed noget Utilfredsstillende ved sig.
Den unge Dame blev enig med mig om, at hun burde
opsætte sin offenlige Optræden endnu nogen Tid, indtil
denne kunde finde Sted med større Virkning. Da jeg
roste Fremstillingen af den unge Piges Kærlighed,
svarede hun: «Sligt vil jeg ikke skrive mere,» og
der kom Taarer frem i hendes Øjne.
I Løbet af vor Samtale traadte hendes aandelige
Personlighed klarere frem for mig: En stræbende
Aand, for hvem en stor Forhaabning var bristet,
og der ligesom bar Mærker af et flereaarigt Tryk;
forpint af smaa Forholds Smaalighed og af indskrænkede
Væseners Indskrænkethed. En tapper, højstemt Sjæl,
der kendte Fristelsen til at tabe Modet for bestandig,
men endnu havde bevaret Energien frisk; livstørstig
og dog meget fortrolig med Dødstanken, attraaende
Omgang med aandsfrie Kvinder og Mænd, trængende til
Tankemeddelelse, til et fyldigere, aandeligt Indhold;
moderne, i høj Grad moderne i sit Anlæg, skønt endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
