Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Adda Ravnkilde (1862–1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 Adda
Ravnkilde
en af dem, der frembringer Værdier og lægger et Lod
i Vægt-skaalen paa det Godes og Nyttiges Side.
Jeg saa’ hende to Timer før hendes Pød, den
29de November. Idet jeg den Dag traadte op paa
Universitetskatedret, bemærkede jeg hende paa en af de
første Bænke i Salen lige for mig; hun saa’ oprømt,
livfuld ud, hendes Øjne havde en ualmindelig Glans,
hun smilte og lo nogle Gange under Foredraget. Det
faldt mig ikke ind, at hun i det Øjeblik fortjente
Medlidenhed, og mindst tænkte jeg, at hun hjemme
havde lagt alle Selvmordsmidlerne til Rette.
Efter hendes Død har jeg læst hendes efterladte
Haandskrifter. Et af dem, det ældste (En Pyrrhussejr),
der rundt i Marginen havde sammenslyngede Navnecifre
i en bestemt, stiliseret Form, fortalte paa sin Vis
i sit Tegnsprog et Hovedafsnit af Forfatterindens
Historie.
Judith Furste, der har forekommet mig at være det
blandt hendes Arbejder, som hviler paa de skarpeste
Iagttagelser, og hvor Handlingen er bedst gennemført,
er skrevet, da Forfatterinden var nitten Aar gammel
og synes mig i Betragtning af denne Omstændighed
mærkværdig. Mandskarakteren er øjensynlig udført
efter samme Model som i den førstnævnte Roman, men den
kvindelige Karakter er her tegnet med en kunstnerisk
Selvbeherskelse, der skulde synes en senere Alders
Kende. Fortællingen giver et Livs Historie, der gaar
op i et enkelt Forhold. Den fremstiller en enkelt
Følelse, der først sent bliver sig sit Væsen bevidst.
Den Læser, som er i Stand til at se bort over en
enkelt forældet Vending, der tager sig løjerligt
ud i en moderne Bog («Merkurs Sønner»), og som
ikke vil opholde sig ved at Forfatterinden med en
ganske ung Piges Skyhed har taget meget varsomt paa
det Fysiologiske, vil med Fornøjelse se et Stykke
nørrejydsk Liv fra vore Dage malt med Kendskab og
Sanddruhed, vil vurdere det Rigtige, ja Dybsindige
i den simple Komposition, og i dette Skriftemaal ad
Omveje finde Oplysning om kvindeligt Sjæleliv i de
danske Provinser.
At Fortællingen udgives nu, da dens Forfatterinde
ingen Glæde har af at se den trykt, maa opfattes som
en Pietetshandling mod den Døde. Det gøres, som man
lægger en Krans paa en Grav. Det har syntes mig Synd,
at dette unge .Væsen, der havde saa stærk en Attraa
efter at tilkæmpe sit Navn en Plads, skulde forsvinde
uden at efterlade det ringeste Spor af sit Liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
