Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Helge Rode (f. 1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helge Rode
235
Rode har ikke denne Sky; han gaar stadigt tilbunds
i sig seh7 og gør sig Rede, gør sig Rede.
Faa denne Maade danner han sig et Slags Livssyn,
en Art Filosofi. Den er visselig hverken sygelig
eller uforstandig; men man kunde sige, at den
er lidt tom. Han grubler over Livet, Døden i
Almindelighed. Altid Livet - Døden: Livet er et
tiltrækkende Mysterium, Døden et forfærdeligt og dog
som enhver Afgrund ligeledes et tiltrækkende Mysterium
- det bliver ikke til mere. Og dette gør en ældre og
erfarnere Læser utaalmodig. Det gaar ikke an at blive
staaende ved denne første Studsen over Naturaltet. Der
gives nu én Gang siden Renæssancen en Stormagt,
som hedder Videnskaben, og som heller ikke Digterne,
naar de allerede grubler, længere kan gaa udenom. De
største Kunstnere, som de sidste Aarhundreder har set,
oversprang den ikke, Lionardo saa lidt som Goethe. I
et Brev fra den af Goethe stærkt paavirkede Karl
August til Knebel findes disse gyldne Ord:
«Naturvidenskaben er saa menneskelig, saa sand,
at jeg ønsker Enhver til Lykke, der blot giver
sig noget af med den; den er saa let at behandle
sandt, at den kan fordrive Smagen for det Usande;
den beviser og lærer saa grundigt, at det Største,
Hemmelighedsfuldeste, mest Trolddomsagtige foregaar
simpelt, offenligt, umagisk; den maa dog endelig kunne
helbrede de stakkels, uvidende Mennesker for Tørsten
efter det dunkle Overordenlige, da den viser dem, at
det Overordenlige ligger dem saa nær, er saa tydeligt,
saa sikkert sandt.»
Den digtende Ungdom i Landene nutildags har desværre
ingen Draabe af Fausts Blod i sine Aarer. Hos
de Bedste erstatter Trangen til at undres over
Almindeligheder den ædleste af alle Drifter,
Kundskabstørsten.
Det nytter jo imidlertid ikke at fordre andet af den
unge Digterslægt, end den kan og vil give, og man
maa glæde sig, naar der bydes noget saa lødigt og
godt som Sommeræventyr. Skuespillet indeholder tre
eller fire interessante Skikkelser.
Først den attenaarige Artur, hvis Tragedie er den,
endnu ikke at være fuldvoksen eller rettere ikke
endnu at tages for fulde som Voksen. Han svarer for
den nulevende Slægts Vedkommende til, hvad Balthasar
i Heibergs Syvsoverdag var for hine Tiders Ungdom. Han
er plaget af en Forestilling om, hvad «alle ordenlige
Mennesker» i vore Dage gør, og stræber at forme sig
efter dette Ideal: de drikker umaadelig!, de er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
