Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen
257
Denne Tendens kommer frem i de gode Værker som i de
slette; den klinger igennem de Opraab, vore Digtere
udsender for at bevæge den slappe Slægt til at stramme
sine Muskler; men det er ogsaa den, som i Forening
med det sanseligt Pirrende giver Tidskarakteren til
de Skildringer, der i vore Dage svarer til Rejserne
«gennem Ulykkens Huler og Elendighedens Boliger». Mon
Henrik Ibsen ikke har følt sig lidt ilde tilmode, da
Breve fra Helvede benyttede Lejligheden og sejlede
frem i Kølvandet af Brand*! Dog beviser Bogens
Udbredelse end Intet for dens Originalitet, saa taler
den heller ikke den imod. Hvad der forringer denne i
begge de polemiske Digte er ganske simpelt, at selv om
de Ideer, de udtaler, ikke i Poesien har fundet Udtryk
før, saa har de dog fundet det i Literaturen. Med
andre Ord, disse Digte fremsætter ikke nye Tanker, men
omsætter allerede givne i Vers og Rim. De har begge
et direkte Forhold til den Tænker, der her i Norden
har den største Lod i den yngre Slægts intellektuelle
Opdragelse, til S. Kierkegaard. Kærlighedens Komedie
har, skønt dens Tendens gaar i modsat Retning,
sine Støttepunkter i hvad Kierkegaard i Enten-Eller
og Stadier paa Livets Vej har sagt for og imod
Ægteskabet. Og dog er Forholdet her et forsvindende
i Sammenligning med dets Betydning for Brand. Næsten
enhver afgørende Tanke i dette Digt findes udtalt
hos Kierkegaard, og Heltens Liv har sit Forbillede i
dennes. Det synes formelig som havde Ibsen higet efter
den Ære at kaldes Kierkegaards Digter. Men herved har
han gjort en Uret mod sit Geni, indtaget en Plads,
der er underordnet den, som han er kaldet til at
udfylde, nedsat sig selv til en Slags Medarbejder,
Noget, han er for stor til at burde være.
Ser vi imidlertid bort fra dette Forhold, da fortjener
begge Arbejder ganske vist den Opmærksomhed, de har
vakt. Brand banede Vejen. Det var en Bog, som ikke
lod nogen Læser kold; ethvert modtageligt og usløvet
Sind fornam, naar Læsningen var endt, et rystende,
ja overvældende Indtryk af at have staaet Ansigt
til Ansigt med en stærk og oprørt Genius, for hvis
gen-nemskuende Blik Svagheden følte sig tvungen til at
slaa sit Øje ned. Hvad der gjorde Indtrykket mindre
rent, nemlig at denne overlegne Aand ikke var ganske
klar og gennemsigtig, det gjorde det til Gengæld
desto mere betagende.
Den sande Poesi har den dobbelte Egenskab at bevæge
og at berolige, at vække og at forsone; dens Kunst
er den: frivilligt
G. Brandes: Samlede Skrifter. III.
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
