Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen
273
Andet Indtryk
(1882)
Da Henrik Ibsen, 36 Aar gammel, forlod Norge for
at gaa i den Landflygtighed, fra hvilken han endnu
ikke er vendt tilbage, var det med tungt og bittert
Sind efter en Ungdom tilbragt paa Skyggesiden af
Livet. Han blev født i en usikker Velstands Kaar i
den lille norske By Skien. Hans Forældre tilhørte
baade paa fædrene og mødrene Side Datidens mest
ansete Familier i Staden; Faderen sad som Købmand i
en flersidig og vidtløftig \7irksomhed og holdt af at
vise en ubegrænset Gæstfrihed. Men 1836 maatte han
indstille sine Betalinger og der blev intet Andet
tilovers for Familien end en Landejendom i Nærheden
af Byen. Derud flyttede de og kom saaledes ud af
Berøring med de Krese, de tidligere havde tilhørt. I
Peer Gynt har Ibsen brugt sine egne Barndomsforhold
og Erindringer som en Art Model ved Skildringen af
Livet i den rige John Gynts Hus. Han synes ikke at
have havt noget Tilhold i sit Fædrenehjem.
Skønt disse Forhold betyder mindre i et saa fattigt og
saa demokratisk Samfund som det norske end andensteds,
og skønt Ibsen hverken har manglet Ungdommens eller
Poetens Evne til gennem Begejstring for Ideer og et
uafhængigt Fantasiliv at sætte sig ud over virkelig
Modgang, afsætter dog tidlig Fattigdom altid sit
Mærke i Sindet. Den kan avle Myghed, og den kan
udvikle Spirer til Opposition, den kan gøre usikker
eller selvstændig eller haard for hele Livet. Paa
Ibsens ensomme, stridbare og satiriske Naturel,
der var mere anlagt til at sysselsætte Omgivelserne
end til at indtage dem for sig, maa den have virket
udfordrende; den har rimeligvis meddelt ham nogen
selskabelig Usikkerhed, nogen Ærgerrighed i Retning
af ydre Ærestegn, der kunde stille ham paa lige
Fod med den Klasse, han som Yngling ikke omgikkes,
og en mægtig Følelse af at være henvist til sig selv
og sine indre Hjælpekilder alene.
Ibsen, der med Aarene er bleven saa sat, og hvis Dag
gaar saa regelmæssigt som et Uhrværk, skal som ung
Mand have levet
G. Brandes: Samlede Skrifter. III.
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
