Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen
289
trods sin Enhedssværøien drømmer Ibsens Digterhjærne
om en Tid, da Statsmagten tilsteder et saa meget
større Maal end nu af individuel og kommunal
Frihed, at Stater, som vi i vore Dage har dem, ikke
eksisterer mere. Skønt Ibsen læser yderst lidt og
ikke gennem Bøger orienterer sig synderligt angaaende
sin Samtid, har han tit syntes mig at staa i en Art
hemmelighedsfuld Overensstemmelse med Tidens gærende,
spirende Ideer. En enkelt Gang har jeg endog havt
det fulde Indtryk af, at Tanker, der historisk var
i Udbrud, men endnu ikke sporedes saadan af Andre,
sysselsatte og ligesom pinte ham. Umiddelbart efter
den store tysk-franske Krigs Afslutning, paa en
Tid, da alle Sind var optagne af den, og da Tanken
om noget saadant som Kommunen i Paris neppe var
dukket op i en eneste nordisk Kjærne, fremstillede
Ibsen mig som politiske Idealer Tilstande og Ideer,
hvis Væsen vel ikke forekommer mig klart, men som
utvivlsomt var nær beslægtede med dem, som nøjagtigt
en Maaned efter i forvrænget Form brød frem, forkyndte
af Pariser-Kommunen. I Anledning af mit afvigende
Syn paa Friheden og Politiken skrev Ibsen til mig
(17. Februar 1871):
«. . . Kampen for Friheden er jo ikke Andet end den
stadige levende Tilegnelse af Frihedens Idé. Den, der
besidder Friheden anderledes end som det Efterstræbte,
han besidder den dødt og aandløst: thi Frihedsbegrebet
har jo dog det ved sig, at det-stadig udvides under
Tilegnelsen, og hvis derfor Nogen under Kampen bliver
staaende og siger: Nu har jeg den - saa viser han
derved, at han netop har tabt den. Men netop denne
døde Sidden inde med et vist givet Frihedsstandpunkt
er noget Karakteristisk for Statssamfundene, og det
er dette, jeg har sagt, «ikke er af det Gode. Ja
vistnok kan det være et Gode at besidde Valgfrihed,
Beskatningsfrihed o. s. v., men for hvem er det et
Gode? For Borgeren, ikke for Individet. Men det er
aldeles ingen Fornuftnødvendighed for Individet
at være Borger. Tværtimod. Staten er Individets
Forbandelse. Hvormed er Prøjsens Statsstyrke købt? Med
Individernes Opgaaen i det politiske og geografiske
Begreb. Kellneren er den bedste Soldat. Og paa den
anden Side Jødefolket, Menneskeslægtens Adel. Hvorved
har det bevaret sig i Isolation, i Poesi, trods al
Raahed udenfra? Derved at det ikke har havt nogen
Stat at trækkes med. Var det forblevet i Palæstina,
vilde det for længe siden være gaaet under i sin
Konstruktion, ligesom alle andre Folk. Staten maa
G. Brandes: Samlede Skrifter. III.
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
