Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen
297
skulde den elendige Peer nogensinde have kunnet
stille et Løsen, hvor kan han bebrejde sig ikke at
have gjort det!
Lad os da nu se, hvilke Æmner og Idealer der især
er oppe i Tidens Bevidsthed. De falder, synes mig,
i følgende Grupper:
Først Saadanne Idealer og Æmner, der forholder sig til
Religionen, det vil sige Menneskenes Ærefrygtsforhold
til Ideer, der for dem staar som Magter - for
Nogle som ydre, for Andre som indre Magter - og der
forholder sig til Kampene mellem dem, der anser disse
Magter for ydre, og dem, der betragter dem som indre.
Dernæst Saadanne Æmner og Idealer, der drejer sig
om Modsætningen mellem to Tidsaldre, Fortid og
Fremtid, Gammel og Ung eller Gammelt og Nyt, særlig
om Modsætning og Kamp mellem to paa hinanden følgende
Slægtled.
Videre Saadanne, der forholder sig til
Samfundsklasserne og deres Livskamp, til
Standsforskelle, særlig til Modsætningen mel-lein
Rig og Fattig, social Indflydelse og social Afmagt.
Endelig en hel Gruppe af Æmner og Ideer, der drejer
sig om Modsætningen mellem de to Køn, om Mandens og
Kvindens gensidige Kærligheds- og Samfunds-Forhold,
særligt om Kvindens økonomiske, sædelige og aandelige
Frigørelse.
Hvad de religiøse Æmner og Spørgsmaal angaar, saa
ser vi dem i vore Dage behandlede højst forskelligt,
om end overalt i Nutidens Aand. Man gennemløbe i
Tankerne nogle Hovedafskygninger. Hos den største
af den ældre Slægts Digtere i Frankrig, Victor Hugo,
gør trods hans lidenskabelige Fritænkeri en ubestemt,
panteistisk farvet Deisme sig gældende; man sporer
hos ham endnu det forrige Aarhundredes Indflydelse;
Religionen forherliges paa Religionernes Bekostning,
Kærligheden, som forener, prises i Modsætning
til Troen, som skiller og splitter. Hos de mest
fremragende Digtere af den yngre Slægt som Flaubert
fremstilles Religionen med videnskabelig Kulde,
men bestandig fra Skyggesiden; den er for ham og
for hans Aandsbeslægtede en Sansevildelse, hvorpaa
der troes. Den største engelske Digter i vore Dage,
Swinburne, er en lidenskabelig, poesirig Hedning, for
hvem Kristendommen, opfattet som Naturfornægtelse,
er Fjenden, han vil bekæmpe. I Italien fandt den
største af Landets ældre Digtere, Leopardi, Hvile
i en ophøjet, dybsindig Pessimisme, der udmunder i
stoisk Forsagelse. Carducci, Rapisardi, Canizzaro,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
