Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324 Henrik
Ibsen
blev Gengangere til Del. En Folke f j ende fremstiller
jo den slette Behandling, for hvilken en ærekær og
evnerig Mand, der er Badelæge i en norsk Smaastad,
bliver Genstand, da han opdager og meddeler, at
Badestedets \7and er forpestet I sin Naivetet har
Lægen haabet, at denne Opdagelse og Paavisningen af
hvorledes Forholdene maa omordnes, vil indbringe ham
Medborgeres Taknemmelighed. Det tager sig fra først
af ogsaa saaledes ud. Det synes et Øjeblik, som om
Oppositionen vil understøtte ham for at bruge ham
mod Magthaverne. Men Byen vil ikke udsætte sig for
endog blot forbigaaende at faa et daarligt Ry som
Badested; man frygter for at afskrække Kurgæsterne;
man vil ikke paatage sig de store Omkostninger, som
en gennemgribende Omdannelse af Badets Forhold vilde
kræve, og foretrækker enstemmigt at opgive Lægen, som
ikke vil lade sig lokke eller skræmme til Tavshed;
ja, man opgiver ham ikke blot, man vender sig imod
ham, overdøver ham, overdænger ham med Skældsord,
ja hjemsøger ham med Stenkast.
De Nulevende maa være dem, der i Dumhed eller
Hykleri nedrev Gengangere og forhindrede dets
Opførelse, taknemmelige for, at de ved deres Optræden
foranledigede En Folkefjende. Stykket hører til de
skarpeste og vittigste, som Ibsen har skrevet, og han
har fortræffeligt forstaaet at holde Hovedpersonen
ud fra sig selv og meddele den eget Liv, selv om
Digteren i Dr. Stock-manns store Tale (fjerde Akt)
vel tydeligt bruger den dristige og humoristiske Læge
som sit eget Talerør.
I En Folkefjende kommer for første Gang Digterens
grundaristokratiske og dog folkeopdragende,
altsaa Masserne venligt sindede, Grundanskuelse i
direkte Form for Dagen. Ingensinde før havde han med
saadan Styrke prædiket Læren om Flertallets stadige
Uret. Stykket slutter endog med det om Kierkegaard
mindende Paradoks: den stærkeste Mand i Verden er
den, som staar [mest] alene*). Overhovedet har Ibsen
ikke siden han skrev Brand bevæget sig saaledes i
Kierkegaards Fodspor som her. Men hvad der hos den
store Tænker, som døde en Menneskealder før dette
Stykke blev til, var en Lære, som hævdedes i et Liv,
det udtales i En Folkefjende gennem Sammenspil mellem
*) Schiller siger paa lignende Maade i Wilhelm Tell:
Der Starke ist am mach ligsten all em.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
