Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen
329
Frøken, som vi i fem Tilfælde af ti fører tilbords,
naar vi er i
. » .
7
Selskab.
Hedda Gabler aabner os et Indblik i et Samfund, hvor
Lige-f remhede ns Formløshed, er den eneste Form,
og hvor en vis Raahed i Tænkemaade og Talesæt
synes at naa op til de højere Lag. Selv hvor
Konversations-Tonen her er et Frimurer-Rotvælsk,
der ikke mangler Vid, er den uden al Finhed. De
Tilstaaelser, der gøres, endda ved et første
Møde, er af den Beskaffenhed, som man indenfor et
gennemciviliseret Samfund vilde holde saa længe som
muligt tilbage; der er to unge Koner i dette Stykke,
som straks tilstaar en Fremmed, at de ikke elsker
deres Mand, ja, at han er dem imod. De Laster, som
kommer paa Tale, er i Overensstemmelse dermed af den
mindst forfinede Art, saaledes Tilbøjeligheden til
Drik saa udviklet, at den fører sin Mand til vidløs
Drukkenskab, ja, til en varig Fornedrelsestilstand,
fra hvilken han ikke troer at kunne rejse sig mere.
Det norske Samfund tegnes i dette Drama,
ligesom i andre, som et Samfund uden Adel og uden
aristokratisk Overlevering. Det hele Aandsaristokrati,
dette Samfunds største Evner paa Digtekunstens,
Malerkunstens, Billedhuggerkunstens og Musikens
Omraade har i mangfoldige Aar næsten til Stadighed
levet udenfor Landet. Norges ydre Historie har
dernæst i dette Aarhundrede været saa fredelig og
saa intetsigende, at det ikke er lykkedes Ibsen at
give sin Hovedperson tilstrækkeligt Relief ved at
gøre hende til Datter af en norsk General, om hvis
Pistoler der tales med Respekt. Læseren véd for godt,
at en norsk General er en Kavallerist, der i Reglen
aldrig har lugtet Krudtet, og hvis Pistoler aldrig
har afstedkommet nogen som helst Blodudgydelse.
Det spores ret vel i Hedda Gabler, at dette norske
Samfund har sin Særegenhed, ungt som det er. Man
føler, at det saa temmelig har uddrevet, hvad dansk
Kultur der var trængt ind i dets Sæder, kun for en
ringe Del har stoppet Lakunerne med svenske Sædvaner
og svenske Ord, men i Hovedsagen har ladet Naturen gro
frit i sin nationale Friskhed. Dog det spores ogsaa,
at endnu den Dag idag gør denne Oprindelighed, som
er saa haandgribelig, et Indtryk af det Ufærdige og
Foreløbige, som ikke har fundet sin Form.
Baade i Norge og Sverig er det ganske vist Skik, at
Mænd og Kvinder af det gode Selskab, der ikke staar
i Slægtskabsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
