Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen
331
Hedda er da paa en Maade en af Ibsens gamle romantiske
Sagnskikkelser som Amazone i moderne Ridedragt. Jørgen
Tesman er Bengt eller Gunnar som Nutids-Docent.
Hun fremstiller sig som det Undtagelsesmenneske blandt
Kvinder, der ikke kan opgive sin Selvegenhed, ikke
gaa op i et Vane-Ægteskabs højere eller lavere Enhed,
ligesom Fruen fra Havet ikke kan «akklimatisere»
sig i et borgerligt Hjem.
Men der er fra først af raa og lave Instinkter i
hende: den raa Misundelse, der gør, at hun som
Barn ikke kan taale at se en anden lille Piges
smukke, yppige Haar, og den lave Nysgerrighed og
Ublufærdighed, der gør, at hun, som Frøkenen i Hans
Jægers Kristiania-Bohemen, i sin tidlige Ungdom staar
i et væmmeligt Fortrolighedsforhold til sin mandlige
«Kammerat*, idet hun morer sig med at faa ham til
at fortælle lavtliggende Historier fra sit Rangle-
og Natteliv. Hun har endelig det lavest mulige Ideal
af fornem Livsførelse, det, som røber sig i Sukket
efter Livrétjeneren.
Hun er da, som hun selv siger, den afdansede Baldame,
som har indgaaet et Fornuft-Ægteskab for at blive
forsørget; hun har faaet en Mand, der er som grebet
ud af en Moser1 sk Farce, og har i sin Uvidenhed og
Enfoldighed troet i ham at ægte en Personlighed med
betydelige Evner og ualmindelig Fremtid.
Hun anklager ikke uden Grund sig selv for Fejghed;
hun har den overleverede Damerædsel for alt, hvad der
kan blive til Skandale. Hun er daarligt magtsyg nok
til at forlede det elendige Menneske Ejlert Løvborg
til Drik paany, blot for at føle sin Magt over en
Menneskesjæl, og hun er jammerligt skinsyg nok til
at tilintetgøre den Bog, han har frembragt under
et Venskabsforhold til en anden Kvinde, skønt denne
Kvindes eneste virkelige Betydning for ham er den. at
hun har holdt ham fra Flasken.
Hedda er da en sand Udartningstype, uden Dygtighed,
uden virkelig Evne, uden Evne til aandelig eller
sanselig Hengivelse engang; hun kan ikke engang
øjebliksvis gaa op i en Anden. Hun har netop Stolthed
nok til at væmmes ved sin Jørgen og til at finde
det gyseligt at skulle føde ham et Barn. Naar hun
tilsidst paa ingen Maade vil blive Bracks Elskerinde,
saa er det kun halvt af Kærlighed til Uafhængigheden,
halvvejs er det af Sky for at gøre Brud paa den
Korrekthed, der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
