Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen
333
Jørgen Tesman? Med hvilket Tonefald bebrejder han
ikke Hedda, at hun er sunket til denne Mand! Og til
ham bringer han ved et første Besøg sit dyrebareste
Aandsfoster for at æske hans Mening derom, ja saa
opsat er han paa at faa Ros af disse Læber, at han
endog slæber Haandskriftet med i Drikkelaget for selv
der at udsøge sig en Krog, hvor han kan udgyde sit
Inderste for den dybt foragtede Jørgen.
Jeg forstaar jo nok, at han maa have Manuskriptet
med, for at det kan tabes af ham og blive brændt
af Hedda - men alligevel! Det, at han vil vurderes
af Jørgen, er næsten lige saa grimt som det, at han
har villet forgribe sig paa Hedda, eller det, at han
er en fortabt Mand, saa snart han har ført et eneste
Glas kold Punsch til sin Mund. You åre no gentleman,
Mr. Løvborg.
Stakkels Fyr! Neppe er han afsjælet, saa kommer
Straffen over ham. Den ringeagtede Kollega arver
først de Rester af hans Haandskrift, der er levnede,
saa de Rester af hans Veninde, der er blevne tilbage
Der er i dette Drama en Del smaa Usandsynligheder. Det
er f. Eks. lidet sandsynligt, at Fru Elvsted gaar om
med alle Kladderne paa sig til Løvborgs store Værk,
ligesom at hun sætter sig til at ordne dem endnu før
den Elskedes Lig er blevet koldt. Det sker naturligvis
for Fremtidsperspektivets Skyld.
Men man maa overfor en Digter af Ibsens Betydning
altid være forsigtig med at stemple nogetsomhelst
vigtigere Træk som usandsynligt eller endog
umuligt. Da Stykket udkom, blev fra forskellige
Sider især to Træk saaledes udpegede. Først det,
at Løvborg taber Manuskriptet - det gør man ikke,
hed det. Dernæst det, at Hedda brænder Manuskriptet -
det gør man endnu mindre, blev der sagt. Imidlertid
er der her i Norden Mange bekendt et Tilfælde,
hvor en Musikers Hustru i et Anfald af skinsygt Had
opbrændte en Symfoni, hendes Mand lige havde fuldendt,
og et andet Tilfælde, hvor en Digter i Drukkenskab
tabte Haandskriftet til en lige sluttet Roman. Og
det tilføjes, at baade Komponisten og Digteren var
Kunstnere af Rang. Der er overhovedet neppe nogen
Grænse for hvad en Mand kan gøre i Drukkenskab og en
Kvinde i Skinsyge.
Paa Ibsens Menneskekundskab er der da lidet at
udsætte. Han kender Menneskene saa godt, at han
rigtigt gætter de mulige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
