Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Bjørnstjerne Bjørnson (f. 1832)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BJØRNSTJERNE BJØRNSON
I
(1882)
I sin Tale ved Afsløringen af Wergelands Statue
den 17de Maj 1881 sagde Bjørnson:
«I har vel Allesammen hørt, at Henrik Wergeland i en
Tid af sit Liv. gik med Lommerne fulde af Træfrø og
kastede en Næve ud nu og da paa sine Spasereture
og vilde have sine Kammerater til. at gøre det
Samme, ,for Ingen kunde vide, hvad som groede efter
det/ Dette er et saa troskyldigt og rørende Digt
om. Fædrelandskærlighed, at det i Virkning kommer i
Højde med det Største, han har skrevet.»
Hvad der her fortælles om Wergeland, det kan i
højere Forstand siges om Bjørnson. Han er Norges
store Sædemand. Landet er et Klippeland, nøgent og
uopdyrket. Mangt et Sædekorn falder paa Stengrund og
blæses bort af Vinden; men Jorden er modtagelig, hvor
der er Jord, Udsæden er rig, og Bjørnson fortsætter
sin Virksomhed uden at trættes. Meget, han har saaet,
er allerede kommet op, og han tænker ikke ved sit
Arbejde paa den nulevende Slægt alene.
Det Kapitel, med hvilket Bjørnson aabner Arne
og dermed den samlede Udgave af sine Noveller,
indeholder som bekendt Æventyret . om, hvorledes
Træerne og Lyngen beslutter at klæde det nøgne Fjæld,
der ligger for dem. Ikke for Intet har Bjørnson gjort
Brud paa sine Fortællingers Tidsorclen og derved faaet
dette Kapitel til at staa i Spidsen. Det udtrykker
hans Livs Grundtanke, den, efter Evne at opdyrke,
civilisere sit Land. Paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
