Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Bjørnstjerne Bjørnson (f. 1832)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson
365
den enes Lænd ved den andens Skulder og dette
til yderste Himmel-Brynet. Man staar og venter et
Verdens-Bulder: Den evige Stilhed forstørrer Synet.
Somme staar hvide, andre staar blaa med takkede,
kappende, hidsige Tinder, somme sig binder sammen i
Kæder og fremad gaa.
Kun faa norske Dale kan i rig Afveksling maale
sig med Romsdalen. Egnen er dernæst frugtbar,
forholdsvis stærkt bebygget, Gaardene smukke, mest
med to Stokværk, Befolkningen trods al Ordknaphed
aaben, livlig og lunefuld, heftig og foranderlig,
som præget af «Kastevindsfjordene», ved hvilke den
bor. Forskellen mellem dette Opholdssted og det
tidligere var paafaldende og gribende; den lærte
Barnet at tænke efter og sammenligne, at betragte sig
selv med nye Øjne og blive sig sit Væsen bevidst. Den
storladne Natur og det bevægelige Folkeliv fyldte
Drengens modtagelige Sind med Billeder. Da han
sendtes til den lærde Skole i den lille By Molde,
stiftede han Foreninger mellem Drengene og blev snart
en Art Anfører for Skoleungdommen. Han læste alt
Historisk og Digterisk, som han kunde faa fat paa,
Folke-Æventyrene, som Asbjørnsen, Folkesangene,
som Landstad for ikke lang Tid siden havde samlet
- fik altsaa Indtrykkene af Folket, som Datidens
Romantik betragtede det, men læste tillige Sagaerne
og slugte Wergelands Digtninge. Sytten Aar gammel
kom han til Christiania for at forberede sig til
Studentereksamen, læste her især dansk Literatur,
traadte i Venskabsforhold til Aa s-raund Vinje og
Ernst Sars og førte et stærkt bevæget, overmodigt
Ungdomsliv. Det dengang med megen Omhu ledede danske
Teater i Christiania tiltrak og paavirkede ham. Da
han i 1852 vendte tilbage til Hjemmet og tilbragte
et Aars Tid dér, viste Folkelivet sig i en ny, end
mere tiltrækkende Belysning for ham, og han begyndte
at skrive Sange i Folkevisestilen, som Bønderne sang.
Efter sin Tilbagekomst til Christiania gjorde han
sig især gældende som Kritiker, skrev med al den
Voldsomhed, genial Ungdom plejer at medføre, desuden
med en tilkommende Digters hele Uretfærdighed, og
skaffede sig mange Fjender. Han læste nu fortrinsvis
de danske Tænkere fra den da netop sluttende
Literaturperiode, Heiberg, Sibbern, Kierkegaard,
og begyndte noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
