Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Bjørnstjerne Bjørnson (f. 1832)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376 Bjørnstjerne
Bjørnson
Udvej at lade en uvedkommende Person skrive en anonym
Roman, der ved Behandlingen af deres egen Situation
forskrækker dem og driver dem i hinandens Arme. Jeg
ser heri et Mærke af den Tidsalder, i hvilken
Stykket blev digtet. De Kierkegaardske Ideer laa
i Luften. Naturvidenskabernes Metode (Iagttagelse
og Forsøg) anlagt paa Omgangen mellem Menneske og
Menneske, det psykologiske Eksperiment, der spiller
saa stor en Rolle hos Kierkegaard og som allerede i
Maria Stuart bredede sig saa stærkt, er i De Nygifte
repræsenteret af Husveninden Mathilde. Og den hele
Maade, paa hvilken Elskov og Lidenskab her behandles,
er ejendommelig for hint Tidsrum i Bjørnsons og
Nordens Aandsliv. Man interesserede sig lidet for
Drifter og Tilbøjeligheder i og for sig, man studerede
og skildrede Følelserne i deres Forhold til Moral og
^aabenbaret* Religion. Man betragtede Fremstillingen
af Elskoven før eller udenfor Ægteskabet som forslidt
eller letfærdig og fordrede af Digteren Ægteskabets
Poesi, hvilken Kierkegaard i Enten-Eller havde prist
som den langt højere. Under Digternes Bestræbelser
for at imødekomme den omsiggribende moralske Trang,
hændte det sig da undertiden, at den Lidenskab,
der skulde døbes, svandt ind til et Intet, som
Sukkeret under Vaskebjørnens Poter. Den Kærlighed,
der i De Nygifte opelskes, er i sin Spire saa svag
og saftløs, at den neppe er al den \7æde og Omhu
værd, der ødsles paa den. Den skildres bestandig
som Hustruens Skyldighed mod sin Mand og føres hende
bestandig for Øje som Opgave, som Fordring. Den er
ingen frit og vildt voksende Plante; den udfolder
sig i Pligtens Drivhus, omhæget af Axels Ømhed,
kunstigt drevet i Vejret af den Skinsyge, den Uro,
den Frygt for at tabe, med hvilken Mathilde heder
Huset. Det hedder i en gammel fransk Folkevise:
Ah! si l’amour prenait racine, j’en planterais dans
mon jardin, j’en planterais, j’en semerais aux qua
tre coins, j’en donnerais aux amoureux qui ii’en ont
point.
Dette Vers er faldet mig ind, saa tit jeg har set
eller læst De Nygifte. Dog, Fejlen ligger maaske i
min Ensidighed; jeg holder af den skønne, store Eros,
men det er mig ingen Fornøjelse at se, hvorledes man
ammer smaa blege Eroter op mecl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
