- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
378

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Bjørnstjerne Bjørnson (f. 1832)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

378 Bjørnstjerne
Bjørnson

aldrig naaede til. Man læse blandt Folkeviserne
Balladen om Nils Finn. Det er en simpel Historie om en
lille Dreng, der taber sine Skier og draget af Dybets
Magter synker i Sneen og gaar til Grunde. Lobedanz har
med Finhed sammenstillet denne Ballade med Goethes
Erlkonig. Den er neppe mindre værdifuld, om end af
helt anden Art, ikke patetisk, men burlesk i sin
Rædselsstemning. Der er den Art Humor i den, som
Portneren i Shakespeares Macbeth raader over, og der
er en mægtig Fantasi i denne Bagatel. Den skemtsomnie
Slutning, der minder om den Maade, paa hvilken Folke-
og Børne-Æventyret meddeler sørgelige Afgørelser,
formilder Indtrykket af Begivenhedernes Uhygge:

*



Tvau ski stod i snjpin og så sig ikring, men så inki
stort; fyr’ dår var Ingenting. - «Kvar er Nils?»
så d’uppundir.

Man behøver kun at læse et Par Linjer af Bjørnsons
Fædrelandssange nøjagtigt for at forstaa den
Udbredelse, de har vundet. Den mest folkekære
begynder:

Ja vi elsker dette Landet, som det stiger frem furet,
vejrbidt over Vandet med de tusind Hjem.

Det er umuligt mere kortfattet og genialt at gengive
det Indtryk, Norges Kyst gør paa Landets Søn, naar
han nærmer sig den fra Havet af Et aldeles lydeløst
og fuldendt Digt af en Art, som Bjørnson lidet har
dyrket, strengt gennemkomponeret i en fastbygget
og sammensat Strofe er De norske Studenters Hilsen
til Welhaven. Det er mærkværdigt derved, at den
vanskelige, tre Gange gentagne Strofe hver Gang
vender lige frisk og melodiøs tilbage. Man véd,
hvor sjældent dette er, især hos Naturdigtere. Hos
Wergeland vil man sikkert intet Lignende finde. Jeg
anfører den anden Strofe:

Smiler du ikke ved Maalet, du, som i Vintren har
vugget

Foraarets Tekst?

Alt, hvad dit Mod har bestraalet, Alt, hvad dit Mismod
har dugget,

nu har det Vækst,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free