- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
392

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Bjørnstjerne Bjørnson (f. 1832)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

392 Bjørnstjerne
Bjørnson

liggender med Naborigets og indskrænke Landets
forfatningsmæssige Rettigheder, og Nordmændene har
paa deres Side været tilbøjelige til at se en Fare
i ethvert Forsøg paa at knytte Landene politisk
nærmere til hinanden. Allerede som ung Redaktør
af Bergensposten bekæmpede Bjørnson i 1858 et
saadant Forsøg og havde ikke ringe Del i, at de
Repræsentanter for Bergen, der havde stemt for en
snevrere Toldforbindelse mellem Sverig og Norge,
ikke blev genvalgte til Stortinget. I 1859 optraadte
han som Redaktør af Aftenbladet i Christiania med
Styrke for Norges Ret til ikke at taale en svensk
Statholder. 1866-67 var han som Redaktør af Norsk
Folkeblad en af de ihærdigste Modstandere af det
saakaldte «Unionsforslag», hvis Hensigt var at bringe
Rigerne i nærmere Forening med hinanden. Da Striden
om Kongens «absolute Veto» udbrød mellem Regeringen
og Stortinget, blev Bjørnson - især efter at han under
et Besøg i Nordamerika i 1880 havde havt Anledning til
at studere den folkelige amerikanske Veltalenhed - en
af de vigtigste politiske Førere i Norge, ligesom han
udviklede sig til den rimeligvis største Folketaler
i de skandinaviske Lande.

En Karakteristik af Bjørnstjerne Bjørnson er altid
ufuldstændig, naar den ikke behandler ham som
Bladmand og som Taler. Men til en saadan Behandling
vilde ud fordres, at man havde en samlet Udgave
af hans Bladartikler og større Taler liggende
for sig. Endnu bedre end i hans Digterværker
vilde man i hans Avisartikler kunne studere alle
de Udviklingsstadier, han har gennemløbet, og det
vilde derfor være ønskeligt, at man ikke udsatte en
Samling af dem til efter hans Død. Meget Umodent
og Urimeligt vilde vel derved komme for Dagen,
men ogsaa meget Udmærket og Lærerigt, der vilde
fylde adskillige Bind. Som Polemiker er Bjørnson
snart fremfusende og grov, snart højst politisk og
hensyntagende, alt efter Omstændigheder og Lune;
han er vår over sine Yndlingstanker og vår over sin
personlige Magtstilling. Faa Mænd har hans Gave til
at skrive folkeligt uden Bredde.

Dog mest uforbeholdent og fuldstændigt lægger Bjørnson
sit Væsen for Dagen som Taler. Han er som saadan en
stor Agitator. Naar jeg forsøger at tænke mig ham i
den Situation, hvortil han efter sit inderste Væsen
passer bedst, da ser jeg ham for mig paa Folkemøder,
staaende paa Talerstolen, sikker, firskaaren, ragende
op over Tusinder af norske Bønder, beherskende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free