Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Bjørnstjerne Bjørnson (f. 1832)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson
399
skikkelse med henrykte Hop, udstødende smaa lyriske
Pip. Saa megen Sentimentalitet i Samtalen taaler
djærve norske Læsere og Læserinder. Et Sted som dette
har ikke stødt Nogen, saa man maa tro, det svarer
til Folkeejendommeligheden og Folkesmagen. Publikum
og Kritiken saares snarere omvendt af Ufølsomhed
hos Skribenten. Man stødes af den Stolthed hos en
Digter, der holder Følelsen stærkt tilbage; man vil
se Digterens Hjerteblod eller idetmindste hans vaade
Lommetørklæde.
Ikke nok med at Kallern finder Ragni
uimodstaaelig. For end ydermere at hævde hendes
Herlighed ser vi ogsaa Rendalen (som indføres fra
Det flager, og som er «det ædleste», Helten véd)
straks blive lige saa forelsket i hende som han;
dog trækker han sig – usandsynligt, men til stor
Ære for Arvelighedsteorien - tilbage, fordi der er
Sindssyge i hans Slægt.
Saaledes synes der lidet i Vejen for Ægteskabets
Opløsning. Men der er Børnene. Dog ogsaa her véd
Digteren nem Udvej. Fra en tidligere Bog har han
gamle Fru Rendalen med hendes Mønsterskole i Behold
(in mente). Ragni véd, at Børnene dér vil faa en
bedre Opdragelse, end hun selv kan give dem. Alt
er da i Orden. Manden en Køddynge, Konen en Engel,
Børnene bedre anbragte end i Hjemmet.
Saa er der kun den Mulighed til Misbilligelse fra
Læserens Side tilbage, at Kailem og Ragni, før
nyt Ægteskab imellem dem kunde indgaas, kom til
at staa hinanden for nær. Men Digteren vogter -saa
ængsteligt over dem, at han lader Elskeren efter en
eneste Omfavnelse sende sin ganske passive Elskede
til et amerikansk Universitet. Naar Verdenshavet
ligger imellem de to Elskende (som i gamle Æventyr
det dragne Sværd), saa er Moralen ganske vist reddet.
Efter disse Forudsætninger er det saa, at Bjørnson
for at stille Fanatismen i det skarpeste Lys lader
Parret blive Genstand for den sociale Ban. Farisæismen
udpeger dem, Slægtningers Kulde og Fordømmelsesdomme
giver dem til Pris, de bliver Skiver for Raaheden
og især den unge Kvinde for Bagvaskelserne. Hun kan
ikke. tale ene med en Mand i sit Hus, ikke ses sammen
med en anden Mand paa aaben Gade uden at betegnes som
en Tøjte i sit Forhold til disse Mænd, hvem hun kun
modstræbende for at føje sin Ægteherre har indladt sig
med. Ja Omgivelserne med hendes Slægtninge i Spidsen
indforskriver hendes første Mand, for at hun daglig
kan have ham for Øje som Nabo. Saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
