Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Bjørnstjerne Bjørnson (f. 1832)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson
405
skaffe sig denne. Alt som raed Aarene hans Anseelse
og Myndighed er stegen, har han helt givet efter
for sin ærgerrige Drift til paa de forskelligste
Omraader at formane og føre. Antallet af de aandelige
og politiske Felttog, han siden 1882 med større eller
mindre Held har ledet, er overordenligt. Antallet af
de Kandestøberier, han i samme Tidsrum har drevet,
er forbavsende. Efter et skemtsomt Forlydende skal
Bjørnson bl. A. have rettet en Skrivelse til Paven,
i hvilken han indtrængende formanede ham til nu
at bekende den protestantiske Religion, da han
selv maatte indse, at Katolicismen ikke længer var
tidssvarende; Betydningen af dette Skridt vilde ikke
være til at maale.
Han har næsten altid en Idé, for hvilken han i
Øjeblikket med Opbydelse af sin hele Veltalenhed
kæmper. Naar han i nogen Tid har kæmpet for en
saadan Idé, lader han den falde og gribes af den
næste. Til hans Ære maa det siges, at disse Ideer
kun undtagelsesvis strider imod hinanden. Undertiden
rejser han endda rundt fra Sted til Sted og gentager
atter og atter det Foredrag, hvori han har formet
hvad han væsenligst har at sige til Bedste for den
nye Idé. Et Foredrag, der fordrede Jomfruelighed og
Engifte af Mandkønnet, holdt han saaledes i alle
større og mindre Byer i Danmark, Norge, Sverig og
Finland, gentog det vistnok de 80 Gange. Man har
efter Sigende derefter sporet en væsenlig Forbedring
af Sædelighedstilstånden i de nordiske Lande; Intet
er jo saa virksomt som en kraftig Prædiken.
Saaledes har Bjørnson efterhaanden indført
Republiken, Køns-sædeligheden, det rene Flag,
Verdensfreden, norske Rustninger mod Sverig, Fysiologi
i Pigeskolerne, Angreb paa Sverig i russiske Aviser,
norske Konsuler og norsk Udenrigsminister, faaet
Dreyfus frigivet og Kongressen i Haag afholdt,
udtalt sin Taknemmelighed mod Kejseren af Rusland
og sine Sympatier med den engelske Bjørnson,
Hr. Stead, endelig drevet norsk Landsmaal ud af norske
Skoler. Ens Hoved svimler bare ved Tanken. Maaske er
det Meste deraf ikke helt rodfæstet endnu;, saaledes
kan Verdensfreden vel endnu ikke betragtes som helt
igennem sikret, heller ikke er Norge endnu fuldt
rustet til at tage det op med Sverig; hist og her
findes vel ogsaa endnu en dansk Mand og et norsk Flag,
der ikke er «rene»; men et godt Stykke Arbejde er i
ethvert Tilfælde gjort, og det store Flertal af det
norske Folk har med Begejstring fulgt dets Digter
paa alle disse Farter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
