Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Bjørnstjerne Bjørnson (f. 1832)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408 Bjørnstjerne
Bjørnson
ifald Drøftelsen i de nordiske Lande paa dette Omraade
var fri. Nu kom overfor Dramet neppe anden Følelse til
Orde end Tilfredsstillelsen ved at se Letfærdigheden
afsløret og stemplet, Renheden forfægtet og prist,
det strengeste og højeste Krav stillet. Der vil
i nordiske Sind altid findes et Sted, hvorfra det
Ideale i Puritanismens Fordringer finder Genklang.
Langt mere overraskende, meget dybsindigere og langt
mere poetisk var dog Bjørnsons andet Skuespil fra
1883, Over Evne, første Stykke. Han selv har ikke
gjort noget Bedre. Ibsen ikke heller. Det er helt
igennem nyt, genialt baade i Anlæg’ og Udførelse,
den nyere Tids ypperste Drama om Religiøsiteten,
om troende og praktisk Kristendom i vore Dage. Alt,
hvad der i Bjørnsons præstelige Afstamning og Anlæg
ellers kan virke hin-drende for en ren Virkning af
hans Poesi, er her kommet ham til Gode. Den stærke
Følelse for det kristelige Troeslivs Væsen, for
dets store Skønhed og dybe Farlighed, har kun Den
kunnet have, der engang har følt som en Troende
og sidenhen har løsrevet sig uden Forargelse,
snarere med Vemod, men med Indsigt i det Forvirrende,
Menneskenaturen Sprængende ved det stadige Forhold til
Overnaturen. Stykket er baaret af Over bevisningen om
at der for vore Evner som for vort hele Væsen er faste
Grænser, og af Beroligelsen ved at der er Grænser -
en Sag som Digterne ellers altfor længe har stønnet
over.
Hertil kommer, at med rig poetisk Kunst er Stykket
gennem-trængt af Nordlandets Sommer-Stemning, af
Nordlandets Blomsters fine Duft; endelig er med
Mesterskab umiddelbart før den tragiske Slutning
indflettet et let humoristisk Parti, de sultne
Præsters Ankomst. Man vilde have forsvoret, ifald
Beviset ikke forelaa, at det var muligt saaledes at
fængsle Læsere og Tilskuere ved et Drama uden Erotik,
der ene og alene drejer sig om Muligheden af et
Helbredelses-Mirakel.
Stykkets Fortsættelse, den anden Del deraf (fra 1895)
fuldstændiggør det paa værdig og fyldig Maade,
idet det med samme Genialitet efterviser Hanget
til det Grænseløse paa det sociale Omraade som det
første Drama i’remstilte det paa det religiøse. Med
overordenlig Finhed paavises her Arven fra den troende
Fader hos den vantro Søn, der paa sin Vis følger en
lige saa grænseløs Begejstring, livsfarlig ogsaa den.
Jeg kan ikke tro, at Stykket, som det nu foreligger,
var anlagt allerede i 1883, om end Bjørnson rimeligvis
har været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
