- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
421

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Kristian Elster (1841–1881)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kristian Elster
421

der er saa meget beklageligere som Indespærringen i
Norge rimeligvis har foraarsaget Eisters tidlige Død.

En Ven af ham skrev til mig derom: «Det er en ægte
norsk Historie; slig gaar det til bestandig, naar
man ikke vil logre for Autoriteterne, og Kristian
Elster var dem heller paa Nakken, naar Lejlighed
gaves.> Han selv skrev i den Anledning blandt Andet:
«Jeg fik intet Stipendium og faar vist heller aldrig
noget. Dette er nu ganske vist slemt nok, for saa
vidt som jeg herved afskæres fra den Uddannelse, som
erhverves ved at besøge de store Kulturlande. Derimod
forekommer det mig, at jeg med Ro kan finde mig i den
Dom over mig som Forfatter, der ligger i en saadan
Afvisning. Den Udtalelse, jeg ved denne Lejlighed har
faaet fra Dem ligesom fra H. Ibsen, har i alt Fald
for mig en ganske anden Værdi end den Anerkendelse,
der bliver En til Del ved at man erholder et offenligt
Stipendium.»

Jeg saa’ deraf, at han mente hverken at have Raad
eller nogensinde at faa Raad til at foretage en
Udenlandsrejse - et Gode, som i vore Dage plejer at
falde i Hvermands Lod, selv om han er saare lidet
bemidlet eller begavet.

Saa erfor jeg i Foraaret 1881, at han var død,
endvidere, at han havde efterladt Enke og Smaabørn,
og jeg behøvede ikke at kende dem for at forestille
mig, hvor vanskelige deres Kaar maatte være, siden
deres Forsørger ikke engang havde kunnet gøre sig Haab
om en Rejse. Da jeg offenligt opfordrede det norske
Storthing til overfor Kristian Eisters Efterladte at
sone, hvad Regeringen havde forbrudt mod ham selv,
havde jeg den Glæde, at Storthinget, udenfor alle
Regler, bevilligede Fru Elster en aarlig Sum for en
længere Aarrække.

Først efter Eisters Død kom Farlige Folk og med
denne Bog Aabenbarelsen af Digterens store, sjældne
Talent. Ogsaa denne Bog, hvis Udgivelse han ikke kom
til at opleve, var fulde otte Aar under Arbejde. Denne
Roman blev ikke vurderet ganske efter Fortjeneste,
fordi den fremkom samtidigt med Alexander Kiellands
første, letskrevne og glimrende Fortællinger. Og
dog er det utvivlsomt, at den norsk-danske Literatur
ejer saare faa Saadanne Bøger. Romanen har enkelte
Mangler og Særheder, men den stiller sin Forfatter i
Rang med nogle af Nordens bedste Forfatternavne. Der
er her en Sikkerhed i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free