Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Kristian Elster (1841–1881)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian Elster
423
ham. Endelig aander han op; en Avis kommer ham for
Øje, i hvilken han læser om hendes Død; han er fri,
han tør gribe Lykken. Han holder den allerede i sine
Hænder, da han en Dag ved Hjemkomsten til sit Hus
finder Kufferter og Kass’er ophobede i Korridorer, og
en Duft af Patchouli slaar ham imøde, der melder ham,
at hans Hustru hører til de endnu Levende og befinder
sig i hans umiddelbare Nærhed. Denne Tilbagevenden af
den formodet Døde slaar Lauretski Lykke og Fremtid ud
af Hænderne, han og hans Elskede opgiver hinanden;
han forlader Landet, hun gaar i Kloster, Forskellen
hos Elster er kun den, at en Moskus-Lugt her er
traadt i Stedet for en Patchouli-Lugt, fremdeles at
den Kvinde, der antoges for død, kun er halvvild, ikke
fordærvet, og endelig, at hun her ikke er den lovlige
Hustru. Elster har optaget Motivet og overspændt det
ved ubøjelig Strenghed.
Det er sikkert ikke tilfældigt, at han er kommen
til at laane et Motiv fra Turgenjev. Noveller som
Solskyer eller En fremmed Fugl røber et Slægtskab
med den store Russers Syns-og Fortællemaade. Eisters
Kvindeskikkelser, det vil sige hans unge Piger, hans
Heltinder, der har saa megen Sjælsadel og saa liden
Kultur, saa megen Begejstring og saa liden selskabelig
Ynde, saa megen Sandhedskærlighed og en saa fin,
usanselig Erotik, der endelig alle har en Baggrund
af norsk Kystlandskab til Folie, er i Slægt med
Turgenjevs simple, sanddru unge russiske Piger. Elster
nærmer sig i sine bedste Fortællinger Turgenjev
ved sin beundringsværdige Evne til at fremvirke en
Naturstemning, ved sit indtrængende Studium af det
Sjælelige i dets Afskygninger, og ved Fortællerens
fine og sørgmodige Selvironi. Iøvrigt ligger der
naturligvis imellem disse to Personligheder hele det
Svælg, der skiller en fattig selvoplært Nordmand,
som er afhængig af Smaastads-Autoriteter med Hensyn
til Spørgsmaalet om én Gang i sit Liv at faa Paris
og London at se, fra en fornem Russer af gammel Adel,
med en betydelig Formue, som fra sin tidligste Ungdom
af har levet i Samkvem med Alt, hvad Europa paa hans
Tid har frembragt af Interessant og Udmærket.
Elster var begyndt med at studere Ibsens og Bjørnsons
Ungdomsværker; han udviklede sig saa i de første Aar
af 70’erne fra en blot nordisk Individualitet til en
alsidigt opladt, moderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
