Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Alexander L. Kielland (f. 1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. L. Kielland
429
med, til en vis Grad Forkærlighed derfor; man
liar endog undertiden ondt ved ret at tro paa
Harmen derover; i Maaden derimod, paa hvilken de af
Samfundet stedmoderligt Behandlede, de Forkastede
eller Udskuddet stilles op derimod, er der noget
Oprørsk, Noget, der gaar ud paa at vække Forargelse,
en vis Trods og megen Haan. Skønt Kielland sidder inde
med en Levning af Romantikens Hang til at fremstille
de lavere Klasser som bestaaende af mere renhjertede
og ædelttænkende Mennesker end de højere, saa skildrer
han dog de Fattige med deres Laster; men han kaster
al væsenlig Skyld for Lasteftildheden iblandt dem
over paa de lykkeligt Stillede, der lader de Andre
gaa for Lud og kold Vand, dersom de ellers ikke selv
forfører, fordærver og tilmed fordømmer dem. Han er
i dette Punkt som de øvrige norske Forfattere i høj
Grad Samfundsmoralist.
Man faar saaledes Indtryk af en Skribent, hvis Frisind
er uomtvisteligt, men som er radikal ikke af Blod og
Sindelag, men af Medfølelse og i Kraft af sin Læsning
og Tænkning. Han synes, saavidt man kan skønne,
at antage Svælget mellem dem, som har det godt, og
dem, som har det ondt, for uudfyldeligt, venter sig
øjensynligt ikke Noget af Forsagelse hos de Velhavende
og er selv ingen Ven af Forsagelse, men forherliger
det Hjertelag, der tager sig af de Nødlidende, og
stræber gennem sine Skrifter at fremkalde det. Han
er da paa én Gang forfinet i sine Tilbøjeligheder og
moraliserende i sin Stræben, fornem i sin Holdning
og sin Verdenstone, og folkelig af Overbevisning og
Grundsætninger. Hvad han bekæmper i Omverdenen synes
han først at have bekæmpet i sig selv.
Maaske beroer det herpaa, at en jævnligt
tilbagevendende Skikkelse hos ham er den af Naturen
veludrustede unge Mand, der er køn, lapset og godt
Hoved nok til at vinde Folk for sig, som nærer
Længsler mod det Ægte og Jævne, men som ligefuldt er
for nydelsessyg og for letfærdig til at kunne løsrive
sig fra den Skinnets Verden, i hvilken han trives som
en Fisk i Vandet. Skitseret er denne Skikkelse som
den erfarne Modeherre - i den yndefulde Novellette I
Præstegaarden - der flygtigt gribes af den uskyldige
unge Piges barnlige Renhed. Rigere udført bliver
den til Alphonse i To Venner, hin Menneskenes og
Lykkens Yndling, der er saa vant til at gaa først
ind ad alle Døre, vant til at modtage Tjenester,
forkæles og hyldes, og som har en elskværdig Egoists
hele Velvilje at byde til Gengæld. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
