Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Alexander L. Kielland (f. 1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A, L. Kielland
433
stilling, som han har lagt for Dagen
igennem sine Kvinde: karakterer.
Hertil er kommet en Del Paavirkninger fra den
udenlandske skønne Literatur. Kielland har ikke uden
Udbytte læst de moderne Franske, han har taget Ideen
til sin Familie-Historie gennem flere Bind fra Balzac
og Zola, men hans norske Væsen har ringere Slægtskab
med dem end med de lidt ældre Englændere; særlig
har Dickens slaaet ned i ham (omtrent som i Daudet)
og det øjensynlig ikke blot ved sin humoristiske
Fortællerstil, men ved den Forkærlighed, han i sine
Romaner gerne viser for de lavere Samfundslag, og ved
hans større Sans for de enfoldige Hjerters end for
de rigtudviklede Personligheders Dyder. Der er hos
Dickens en vis Mistillid til Nytten af megen Kundskab,
hvoraf der hos Kielland findes Glimt.
Alle disse Indflydelser og Paavirkninger har ligget
og enet sig i hans Sind, alt imens han i Stavanger
brændte og solgte sine Teglsten, og da de til Gavns
havde befrugtet hans Følelsesliv, hans Barndoms- og
Slægt-Erindringer, blev paa en Gang ved Indtrædelsen
i den modnere Mandsalder hans Natursans og hans
lagttagelsesgave frugtbar, og der behøvedes da kun en
Løsrivelse fra de tilvante Forhold, kun Opmuntring
og redebon Anerkendelse, for at Novellette- og
Romanforfatteren skulde staa fuldt færdig.
Den Bevidsthed, ud fra hvilken Kiellands Romaner er
skrevne, en Bevidsthed, man aldrig finder hos Bjørnson
og Ibsen i deres første Værker, er den, at der er
et Europa og et attende Aarhundrede til. Han stiller
fra første Færd, fra første Afsnit af i hans første
Novellette, europæisk Sæd og Skik op mod norsk, og man
føler bestandig hos ham, at han tidlig har gjort sig
det nittende Aarhundredes Livsanskuelse relativ imod
det attendes. Han har fra først af havt et historisk
Blik paa den Slægtfølge, han vilde skildre: den gamle,
lidt forfranskede rationalistiske Generation, den
rettroende-konservative Slægt og den fritænkerske og
frisindede Ungdom.
I sin første Roman, Garman & Worse, havde han
til Hensigt at stille to Slægtled mod hinanden,
som f. Eks. Turgenjev har gjort det i Ny Jord. Det
lykkedes ikke ganske, fordi Planens simple Grundlinjer
var som overgroede af Stoffets Rigdom. Forfatteren
var endnu for ung, og Garman & Worse sprudlede af
Ungdom. Den vil altid staa højt blandt Kiellands
Romaner, fordi
G Brandes: Samlede Skrifter. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
