Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Alexander L. Kielland (f. 1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
A. L. Kielland
Uforsigtighed, et Fejlgreb. Dog med den fuldstændigt
Sainvittig-hedsløses Haardnakkethed indvinder han
atter det Tabte, gør godt igen hvad han fejlede og
forbliver paa alle Punkter Sejer-herre. I Bogens Midte
siger en smuk, koket Dame til ham: «Aa - De tager Alt
saa grovt, véd De da noget mægtigere end Kvinden?*
Han svarer: «Ja - Manden, naar han har Penge,» og ler
med sine gulhvide, stærke Bondetænder. Og Fortællingen
giver ham Ret, thi hans sammenstjaalne, ved Aager
forøgede Formue bliver Rigdom, og skønne Kvinder saa
vel som politisk Magt tilfalder ham da af sig selv.
Der er i Bogens Anlæg noget, der minder om Octave
Mourets Fremgang i Zola’s Au bonheur des dames, andet,
der erindrer om Bel-ami’s Hensynsløshed og Triumfer
hos Maupassant. Dog selv uden Hensyn til de store
Forskelligheder er Aanden i Kiellands Roman en ganske
anden end Aanden i de franske Bøger. Franskmændene
har deres Glæde af at beskrive og skildre. De
lever i store Forhold, hvor Alt interesserer dem,
hvor Meget opbringer dem og hvor selv Opkomlingen
Kækhed og Frækhed fra én Side set underholder dem. Der
opføres for deres Øjne et rigt Skuespil, en storstilet
Tragikomedie.
Det forholder sig anderledes i et saa lille og snevert
Samfund som det norske. Hvad der bringer Kielland til
at skrive, er næsten altid det, der vækker hans Harme
og indgyder ham en Foragt, der vil afrive Masker. Hans
Land taaler efter hans Opfattelse ikke, at Saadanne
Elementer stadigt sejrer paany, der fra Bonden
har faaet Naturkraften og fra Byen Fordærvelse og
Hykleri. Det er en lidenskabelig Fædrelandskærlighed,
der har gjort ham til satirisk Digter.
Derfor har han sørget for at give sin Skildring en
meget nøje bestemt historisk Baggrund. Handlingen
foregaar i vore Dage og det bliver omhyggeligt
paavist, hvorledes en saadan Begivenhed kun var mulig
i en saadan Tid.
De Aar, i hvilke Tørres Wold arbejdede sig op i
Byen, var mærkede af den almene Slaphed, der drev
ind over Landet. Lig en tung, ond Luft indaandede
Massen af Mennesker endnu de gamle Tanker, medens
de nye holdtes bundne eller forkætrede i Fortielse
og Hykleri, Ikke paa lange Tider havde Præsteskabet
havt saadan Magt; overalt var Præsten paa Færde -
ikke blot som før i Skoler og Huse, men overalt i det
offenlige Liv. Midt i Politiken havde hvert Parti sin
Præst, og Skinhelligheden gennemtrængte hele Livet,
løftede det Lave op og forkrøblede det Sunde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
