Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Alexander L. Kielland (f. 1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A, L. Kielland
449
dog ingenlunde betegnes som vellykket. Kielland
har leveret Skemaet til en god Bog, ikke Bogen
selv. Kun tre eller fire Kapitler af Fortællingen
er virkelig udførte, i øvrigt er det blevet ved
Kapiteloverskrifterne.
Ikke at Kielland har arbejdet overfladisk. Han er en
samvittighedsfuld Kunstner, og han har tiet i flere
Aar før han talte nu. Aarsagerne ligger dybere,
og der er to.
For det Første er Kielland, som ovenfor sagt, vel en
udmærket Fortæller, men ingen Maler, Han ser ikke
livagtigt for sig hvad han beretter; han er aldrig
digterisk hallucinere! Som det Rum, hvori den lille
Marius dør, er det abstrakte Rum, intet Værelse,
endsige et Sygeværelse, saaledes er Storthingssalen,
i hvilken Tørres Wold holder sin gudhengivne Tale, et
tomt, ubestemt Rum; man har det ikke for Øje, har ikke
ringeste Indtryk af det Synlige i Situationen. Talen
virker i Romanen næsten som læste man den af fra en
Fonograf.
For det Andet er Kielland med al sin skarpe
Iagttagelse og sin moralske Finhøren som Sjælegransker
svag, aldrig dyb. Hans slette Mennesker er altid
for onde, aldrig dumme nok. De har altfor mange
Forsætter og Planer og handler næsten altid nøj
agtigt som de har foresat sig det. Det vil sige: de
er aldrig ubevidste nok. Kiellands hele Psykologi er
en Forstaaen af det bevidste Menneskeliv. Hvor det
ubevidste Liv begynder, er hans Visdom til Ende. Og
det er ret slemt, da det Ubevidste og Halvbevidste
udgør en saa meget større Del af vort Jeg end de
Partier af vort Væsen, der belyses af Bevidsthedens
Sol. Derfor lader han sin Pastor tale saadan,’ som
Kielland selv tænker og taler om «Intelligensens»
Forhold til Videnskab og Kunst. Kielland underskyder
ham en Bevidsthed, der ganske og aldeles fattes hos
ham og hans Lige. Og derfor gør han af sin Bondemand
Tørres Wold en norsk Macchiavelli.
Denne sidste Roman Jacob har - ikke i sin Form, men
i sit inderste Væsen - mere Lighed med det forrige
Aarhundredes Romaner, Voltaire’s f. Eks., i hvilke
Forfatteren i sin Satires Interesse bestandig taler
med og altid taler gennem Personerne, end med det,
vi nutildags kalder Roman. Det er en overmaade aandrig
Bog; men det er ikke mere.
Kielland har dannet Ord og Betegnelser, der er blevne
til Ordsprog, saaledes Ordet Kaninerne for et vist
teologisk-politisk Parti. Men denne Evne tyder mere
paa en aandrig og vittig
G. Brandes: Samlede Skrifter. IH.
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
