Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Arne Garborg (f. 1851)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arne Garborg
465
talende Kapucinerpræken mod Madstrævet, det
blot materielle Fremskridt, Læstedrægtigheden,
Guanokratiet og den tyndblodige Kultur, hvad altsammen
Bondestudenten med sin Marv skal afskaffe eller
opfriske og aandeliggøre. Daniel beslutter at være
ideel Student, han vil arbejde for Aand og Tanker og
Poesi, og Madstrævet vil han alle Dage hade. Var han
blot rig! Han ender med vild Begejstring og stærk
Hikke.
Staklen har gaaet i for mange Skoler og havt for
mange Skolemestre; han har ikke kunnet tilegne
sig den nye Kultur, og hans Kundskabsbygning er
et usammenhængende Skur paa svigtende Grund. Det
gaar daarligt ved Eksamen. Men værst af Alt piner
Pengenøden. De Gamle har sagt, at Fattigdom er
Synd; det var en hæslig Usandhed; men han føler, at
Fattigdom er Ulykke - den værste og tungeste Ulykke
paa Jorden. Og dog, netop som han skal til at synke
ned i sine Pengesorger, husker han, at en sand Student
ikke bør tænke paa Penge. Det er jo poetisk at være
fattig; en sand Student skal leve for Ideen og lade
Kræmmere og Bønder slide for Mønt og Mad. Drømme om
sine Fremtidsforhaabninger skal han. Det, der gør
Studenterlivet ideelt, det er jo i Grunden de store
Drømme.
Og han vil trøste sig med sin Duskehue - men
Bondestudenten forstaar ikke at sætte den paa Hovedet
med det rette Fjong - og han vil trøste sig med sin
By frakke - men Frakken sidder ikke paa ham, som paa
de rette Standens Adelsmænd, Byherrerne.
Daniel kedes snart ved Forelæsningerne og slaar sig
paa Romanlæsning. Hans Fattigdom er nu saa ubetinget,
at han maa vælge mellem et af to: enten at se sig
om efter Arbejde eller at spare for Alvor, paa
Middagsmaden.
Han vælger at spare, at sulte sig en Smule. Han er
slet ikke bange for at lide lidt Nød, blot han kan
slippe for at arbejde. To Dage om Ugen springer han
Middagsmaden over og lever af «Hjemmemad». Det er
billigere og - mageligere. Han bliver stedse mere
lad. En Sofa, en Pibe og en Roman om Kærlighed - det
er hans Eksistens. Over Romanen faar hans Drømme Liv,
og Livet selv er jo kun en meningsløs, usund Drøm,
som han helst glemmer. Bliver saa Sulten for stærk,
er Dampkøkkenet i Nærheden:
«Stundom stjal han sig til Dampkøkkenet de Dage, da
han efter sin Beregning skulde holde sig hjemme. Den
stærke, stramme
G. Brandes: Samlede Skrifter. III.
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
