Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Arne Garborg (f. 1851)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arne Garborg
473
er en Ulykke, en naturstridig Ting, et Offer, som
mange Gange bringes en værdiløs Fordom. Driftlivet
er og bliver Jordbunden for Fantasiens og Skønhedens
Blomst ikke mindre end for giftige og stinkende
Vækster. Købes aandelige Fortrin stundom for dyrt med
et Offer af Renhed og Uskyld, saa kan den virkelige
Renhed ikke mindre end den blot tilsyneladende ogsaa
købes altfor dyrt, naar den medfører tærende Savn og
al Goldhedens og de kvalte Længslers Indskrænkethed.
Temaet er et saadant, som bedre egner sig til
digterisk end til ligefrem Behandling; thi enhver
Forfatter vil helst undgaa direkte at udtale sig
om et Spørgsmaal, hvis Behandling i anden Tone end
den moraliserende let stempler den Paagældende som
en letfærdig eller usædelig Person. Vil en Digter
imidlertid tage det op, saa tør han ikke nøjes
med som Garborg her blot at lege lidt med Æmnet og
tjatte lidt ad de altfor selvsikre Moralister; han
maa gribe om Livsproblemet med fuld og mandig Alvor,
ikke le cynisk, men slaa et Slag.
Forteljingar og Sogur er en uensartet Samling, ikke
nogen Bog. Den aabenbarer, at Garborgs Forfatterskab
endnu har Ud-viklingsspirer, som gør det umuligt
at tegne et for Fremtiden gyldigt Portræt af hans
aandelige Aasyn. Han fortsætter Kristian Elster,
han supplerer Jonas Lie og Alexander Kielland,
det er hvad man med Lethed ser. Han har den Gave
at finde betydningsfulde Synspunkter. Han har
Øje for den væsenlige Være-maade hos Genstanden,
han vælger. Alligevel har han endnu ikke vundet
nogen afgørende kunstnerisk Sejr. Ein Fritenkjar
indeholdt snarere gode og vittige Betragtninger
over Æmnet end en dybere og niere gennemført
Karakterfremstilling. Bonde-stadentar, hvis
Sjælestudium for Hovedpersonens og mange Bipersoners
Vedkommende var ikke blot ulasteligt, men dybt,
havde endnu rundt omkring Taler, Foredrag, lange,
halvt oratoriske Repliker som Endre Storr’s f. Eks.,
hvor Menneskefremstilling ganske anderledes havde
gjort digterisk Fyldest. Bogen var desuden noget tung
og formløs i sin Bredde. De sidste smaa Fortællinger
endelig har naaet en knap, kunstnerisk Form, men
har til Gengæld ikke den foregaaende Romans ideelle
Betydning.
Heldigt for Garborg er det, at han ikke er kommen
til at begynde som Digter, før han var klar over,
hvad han som Menneske skattede og kæmpede for. Derved
vil han spares for uklædelige Omslag. Heldigt er det
ogsaa for ham, at han begyndte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
