Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det literære Ry er i de skandinaviske Lande oftest
lokalt. Værker skrevne paa Sprog, der kun tales
af nogle faa Millioner og intetsteds i Verden
læres, læses eller dyrkes som Kultursprog,
har nødvendigvis alle Udsigter til europæisk
og amerikansk Navnkundighed imod sig. Trænger
poetiske Frembringelser undtagelsesvis igennem,
da naaer de dog sjældent vidt omkring eller bevarer
i ethvert Tilfælde sjældent deres Tiltrækning ret
længe. Forklaringen ligger nær. For et Værk, som
tilsigter en Skønhedsvirkning, især for et metrisk,
betyder den ydre Sprogform det samme som Email’en for
Tanden; den giver paa én Gang Varighed og Glans. Men
det nordiske Digterværk kommer jo ikke (som Statuen
eller Maleriet) til Udlandet i uforvansket Skikkelse;
det fremtræder i Oversættelse, det vil sige berøvet
sin Hud; og med Hensyn til Stilens nervøse Liv, dens
Finhed, Gennemsigtighed eller Bøjelighed, vil da
nødvendigvis selv den største skandinaviske Digter
komme til at staa tilbage for den langt ringere
udenlandske Poet, der kappes med ham i sin egen
Sprogform. En uflaaet Marsyas er let smukkere end en
flaaet Apollo.
Ikke destomindre er det som bekendt lykkedes enkelte
nordiske Skribenter at opnaa endog større Anerkendelse
og Hæder ude end hjemme; de repræsenterer da saa at
sige for Jordens samlede Læseverden deres Fædrelands
hele aandelige Liv og deres Navn smelter i den
almindelige Bevidsthed sammen med Landets. Denne Ære,
den største, en Forfatter kan opnaa, er flere Gange
forekommet Nordens egne Indvaanere uforklarlig eller
tilfældig; man fandt det f. Eks. i Danmark længe
højst besynderligt, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
