Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Esaias Tegner
497
Man tænke sig et Haandskrift, i hvilket ikke blot
enkelte, men den overvejende Mængde af Hovedskrifttegn
er paa en saadan Maade malerisk forsirede, og man
vil have en Art Forestilling om de Rækker af Idé-
og Billedsammenknytninger, der frembragtes af
Hjernevirksomheden hos Tegner. Eller man mindes,
for paa en anden Maade at anskueliggøre sig Sagen,
en af hine Statuetter fra den begyndende italienske
Renæssance, hvor Kunstneren har moret sig med at
udføre mindre Billeder rundt om paa det store,
f. Eks. har udført én Statuette af David og paa
den fra Goliats Hoved faldne Hjelm, der ligger for
Hyrdedrengens Fødder, har ciseleret et helt lille
Basrelief af et Firspand i Spring, der vel danner en
Del af det store Hele, men som ved sin løse Sammenhæng
dermed og sit selvstændige Krav paa Opmærksomhed og
Beundring splitter Interessen vel stærkt. Man tænke
sig et digterisk Sindelag, i hvilket Forestillingerne
danner slige smaa Basrelieffer og et Foredrag,
som ovenikøbet kolorerer dem, altsom det udformer
dem, og som derpaa forlader dem for at gaa over
til nye, saa har man en tilnærmelsesvis nøjagtig
Idé om Tegners Maade at undfange og udføre paa. Den
Tegnérske Tankebygning og Billeddannelse er en Art
farvet Arkitektur og Skulptur, og har de tiltrækkende
og afskrækkende Egenskaber, som udmærker denne. Den
farvede Billedkunst synes i vore Dage Mangen et
rent Barbari, og dog har Grækerne benyttet den og
aldrig opgivet den helt. Den kan ikke kaldes ugræsk
og forekommer dog de fleste Nulevende smagløs og
forældet. Tegner, der tilbad det gamle Grækenland og
ikke med sin gode Vilje brød med dets Kunstprinciper,
vilde maaske give en Sammenligning som denne mellem
hans og Grækernes Fremgangsmaade sit hjerteligste
Bifald; men han indførte rigtignok Billedkunstens
afstikkende Virkemidler i det digteriske og
veltalende Foredrag, hvor Grækerne selv fulgte et
meget forkelligt Skønhedsideal. Hans Udtryksmaade, som
i Reglen mishager Danske og Nordmænd, har imidlertid
vist sig at svare til sjælelige Ejendommeligheder og
bestemte Smagsretninger i hans eget, mindre ædruelige
og mere pragtelskende Folk. Som Kunstner vi] han ikke
virke ved den klare Form alene. Han vil fremhæve den,
selv med Fare for at utydeliggøre den, ved metallisk
Glans, ved røde og blaa Farver, som de lyste fra de
græske Templer, der overtog dem som Arv fra Ægypten.
G. Brandes: Samlede Skrifter. III.
32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
