Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504 Esaias
Tegner
Under Gustav havde Ordet Republikaner været enstydigt
med Ordet Filosof, og en Hofmand som Rosenstein havde
endnu i 1789 kunnet anbefale Kongen sin Søstersøn
med de Ord, at den unge Mand vel var «smittet
af den republikanske Tænkemaade*, men at denne,
naar den holdtes indenfor de tilbørlige Grænser,
«forøgede Kærligheden til Kongen. Fædrelandet og
Æren**). Nu fik Ordet overfor Usselheden paa Tronen
en mere nøjagtig Betydning. Den fredelige Borgermand
i Sverigs Smaabyer talte nu i samme Tone som yderste
Venstre i det franske Konvent; den faa Aar før saa
kongetro og ikke mange Aar efter saa underdanige
unge Student i Upsala sang Viser om Frihed og Lighed,
hvori en sidste Linie lød:
Kånnom vår styrka, resten år lått.
Med Spænding fulgtes den franske Republiks
Forsvarskrig; dens Sejre gjorde Udslaget med Hensyn
til den offenlige Stemning, de gjorde Halvdelen af
Folket jakobinsk**).
Neppe var Ulykken sket, saa blev den seks
Maaneder forud med saa megen falsk Patos
udstedte Trykkefrihedsforordning hovedkulds
taget tilbage. Ordet, som nylig havde været
frit indtil Tøjlesløshed, forstummede eller
forfulgtes. En udmærket Professor (Hoijer) blev
erklæret uværdig til den akademiske Lærestol,
en af Sverigs mest indbildske, men ogsaa mest
evnerige Forfattere (Thorild) blev landsforvist for
saakaldt Majestætsforbry-deise, og begge vandt i
Anseelse derved. Over hele Sverig gjordes Jagt paa
Jakobinismen, og Jakobiner var Enhver, som vovede
at kny eller mistænktes for at tænke. Man havde i
de højeste Krese saa liden Dannelse, at Rosenstein
(en virkelig Hædersmand, Gustav den Sdies Ven,
Kronprinsens Lærer) beskyldtes for Jakobinisme paa
Grund af det Skrift, han udgav om Oplysningen. Man
læste end ikke Bogen, Titlen var nok; den virkede
paa Reuterholms og Hertugregentens Nerver omtrent
som Titelbladet Den frie Tanke kunde virke paa en
nulevende Monarks. Saa raat var fremdeles det i
Reuterholms Person herskende Oplysnings-had, at der
fra Yndlingens Læber ved Efterretningen om Kellgrens
Død faldt disse Ord: «Det er altid en Fantast mindre,»
et Ord, der er næsten endnu mere dumt end forargeligt
om Thorilds
*) Se Ljunggren: Svenska vitterhetens håfder. I,
63. **) Halfva nationen blef jakobin. B. E. Malmstrom:
Saml Skrifter, IV, 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
