Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Esaias Tegner
509
falder sammen med Digterens, deler med ham Æren
for at give den Menneskealder, de begge behersker,
Navn. Tidsrummet fra 1810-40 er i Sverig Karl Johans
og Tegners.
VI
Det Ønske at give en tydelig Forestilling om
Beskaffenheden af de Anlæg, med hvilke Tegner traadte
ud i Livet, tvang mig til at bruge Eksempler af hans
færdige Værker og førte mig bort fra hans sociale
og historiske Stilling i Ungdommen. Ønsket om at
anskueliggøre den historiske Situation, hvorunder han
vokser op, nødede mig til at udkaste Billederne af
de Regenter, som dengang skiftevis meddelte Sverig
deres aandelige Aasyn og hvis Profiler prægedes paa
de Mønter, der gled mellem Fingrene paa Tegner, medens
han var Barn, Skriverdreng, Student og Magister.
Jeg vender da tilbage til det Punkt jeg forlod. Tegner
er Docent ved Universitetet i Lund, 22 Aar gammel,
og han tilbringer sin Sommerferie paa Gaarden Råmen
hos Familien Myhr-man, med hvis yngste Datter han
er forlovet. Hertil kommer en Dag i September den
jævnaldrende Geijer i Besøg og, fuldt ladet som han
er med Datidens nyeste Visdom og overstrømmende af
ungdommelig Trang til Meddelelse og Drøftelse af
Ideer, gør han det ene Tilnærmelsesforsøg efter det
andet overfor Tegner. Men han kan ikke ret finde noget
fælles Grundlag. Husets slanke og blonde Svigersøn
er ustadig og fuld af Luner, en forelsket Drømmer,
en lattermild Spotter. Det glimter i hans Øje og det
blinker fra hans Ord. «Man vidste saa lidet Gangen af
hans Tanker som Solstraalens Vej gennem Løvet.» Det
var umuligt at ræsonnere med ham, han holdt sig ikke
til Sagen, bragte alle Slags uvedkommende Spørgsmaal
ind imellem og vendte tilbage til Udgangspunktet,
naar hans Gæst havde glemt det. De spaserede sammen
og udvekslede deres Tanker under Gangen. Vi kan høre
dem tale; den, som fører Ordet, er Geijer:
«Hvad Tegner vel mente om Almuens Oplysning der
i Egnen? om han ikke ogsaa troede, at al saakaldt
Folkeoplysning var af det Onde? Han, Geijer, antog, at
Massernes «sunde Fornuft» var det usaligste Blændværk,
man kunde falde paa at dyrke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
