Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530 Esaias
Tegner
som stiger op af sin Grav med Dolk og Rosenkrans,
er det ikke det yderste Mørke, som kommer og
breder sin Jesuiterkappe over Jorden?» Endelig
i 1817 hedder det i et af hans Breve: «At vi
lever under Jordskælvet af den franske Revolution
er vel nnegteligt, og særdeles enfoldig synes
mig deres Tale at være, som paastaar, at
denne Revolution er sluttet eller endog blot
nærmer sig sin Slutning.» (Smlgn. Tegners Tale
ved Jubelfesten,, hvor samme Tanke er udtrykt).
^Napoleon faldt ikke paa Grund af sine elendige
Modstandere, men kun fordi Despotismen er alle
stærke Sjæles Uniform, fordi hans Aand var stik
modsat Tids-aanden, med hvilken han brødes og som
var stærkere end han.» Og med beundringsværdig
Rigtighed og Finhed maler Tegner den aandelige
Reaktion i disse Ord: «Hovedsagen er det
Politiske; den indre Omvæltning i Tænkemaaden,
som maa ligge til Grund for alt Ydre, er i det
Hele politisk; den religiøse og videnskabelige
Tilbagegang, som viser sig, er mere eller mindre
tilfældige Følger og Reaktionsbevægelser, derfor
uden Betydning og Varighed. Naar Huset er opmuret,
falder Stilladset. Det er sandt, at disse Følger
ved første Blik synes alvorlige nok; men forraader
ikke netop det Overdrevne og Karikaturagtige i
dem, det Haarfine i Videnskaben og det Munkeagtige
i Religionen tilstrækkeligt deres Natur som blot
Reaktion og Modsætning til den tidligere praktiske
og fritænkerske Aand? Synes det ikke, som var
man nu baade grundig og gudfrygtig, ikke for Alvor,
men par dépit og fordi begge Dele for tyve Aar siden
ansaas for bondeagtige . . . Vigtigst vilde uden
Tvivl en Forandring i Henseende til Religionen være,
da den altid, saasnart den er ægte, er praktisk;
men hvoraf slutter man, at en saadan virkelig findes
hos Flertallet anderledes, end som Mode og
Grimace og hos Mangen maaske af endnu værre
Bevæggrunde?»*)
Imidlertid var denne Reaktion optraadt med nok
saa frejdig, Holdning paa Sverigs egen Grund. Imod
den gamle fransksvenske Retning i Literaturen, som
repræsenteredes af det svenske Akademi, var allerede
1807 endnu under Gustav den 4de bleven stiftet
Aurora-Forbundet (af Atterbom, Hammarskold, Palmblad,
senere tiltraadt af Sonden, Dahlgren o. s. v.), der i
alt Væsentligt forkyndte den tyske romantiske Skoles
Grundsætninger; man leverede filosofiske Beviser for
Kristendommens Mysterier, haanede
*) E. S. I, 100, 105, 169, II, 21, 23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
