Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532 Esaias
Tegner
Karl Johan fra nyttige Reformer og drev ham over i
et Spor, der stemmede daarligt med hans tidligere
Løbebane. Han var f. Eks. fra først af yderst
mistænksom overfor arvelig Adel og det saameget
mere som den første parlamentariske Modstand mod
hans Regering udgik fra Adelen; efter Forbundet med
Geijer og hans Fæller vilde han endog;paatvinge Norge
en ArveadeL*)
Det var jo den hellige Alliances Tid, og det var
dens Aand, der udbredte sig ogsaa over Sverig. Men
man kan sige, at den i hele detle Land ikke fandt
nogen saa ubøjelig Avindsmand som Tegner. Man læse
disse Hjerteudgydelser angaaende den europæiske
Tilstand, særligt angaaende den hellige Alliances
høje Medlemmer: «Jeg synes ikke, at nogen hæderlig
Mand, mindst en svensk Prins, burde søge Omgang med
den Slags Folk, som nu styrer Verdens Skæbner. Med
den tyrkiske Storsultan, for hvem de nærer saa øm en
Omsorg, burde de gifte deres Døtre. Lykkelig den,
som kan lade være at harmes over Verdens Gang og
Tidens infernalske Politik! Jeg for min Del har ikke
den Lykke.» I Anledning af den græske Opstand skriver
han: «Skulde jeg sige, hvad jeg tænker om Regenternes
Politik i dette Punkt, sara blev jeg vel hængt eller
udleveret til den hellige muhamedanske Alliance. En
saadan Afskyelighed har jeg i Verdenshistorien aldrig
hørt omtale.* 1825 udtaler han sig til Franzén om et
Prisskrift, der var underkastet begges Dom: «Æmnet
fuldstændigt uvedkommende er alt det om den franske
Revolution og Napoleon og den prisværdige Frihedskrig,
hvoraf, som man ser, Verdens Frihed og Oplysning er
en Følge. Om Europas nuværende Politik kan ingen brav
Mand, ikke engang en tysk, ytre sig uden med Blusel
og Afsky. I Poesien kan den højst være Genstand for
en Juvenalsk Satire. Man er i saa Tilfælde høfligst
naar man tier. Det er en bitter Ironi at nævne,
det være sig i Vers eller Prosa, Tidens lysfjendske,
virkeligt djævelske Stræben, saa ofte Spørgsmaalet
er om noget Ædelt og Stort.» Og han samler sin hele
politiske Kummer i denne Linie til Rrinkman: «Paa
Politik forstaar jeg mig ikke, men vel hader jeg af
hele mit Hjerte den, som nu følges i Europa.»**)
Tegner var svensk Patriot nok til at hans Had navnlig
gjaldt den Magt og den Fyrste, som havde
berøvet Sverig Finland.
*) Se Frvxell: Bidrag HU Sverges Literaturhistoria.
Haft l-9 passim. **) E. S." I, 201, 317. II, 79.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
