Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Esaias Tegner
557
liara til Saxland ved som Fugl at synge for ham om
Olufs Skønhed, hun ægger ham gennem sin Datter Skuld
til raa Volds-daad mod Oluf, hun lader ham endelig mod
hans Vidende og Vilje indgaa Ægteskabet med hans egen
Datter Yrsa. Selv om man helt igennem opfatter hende
som de naturlige Aarsagers Sindbillede, saa forringer
hun dog Ansvarligheden og dermed Skylden paa samme
Tid som hun forøger Straffen til det Umenneskelige,
og udhuler herved Digtets sunde, sædelige Kærne,
l Frithiof intet Sligt: ingensteds stiller noget
overnaturligt Væsen sig skyggende mellem Beslutning
og Handling eller mellem Handlingen og dens Følger;
alle de bevægende Kræfter er samlede i menneskelige
Karakterer, og med gennemsigtig Klarhed fremgaar
.overalt Virkning af Aarsag, Sorg af Uret og tilsidst
Slutnings-harmonien af ædle Hjerters sejrrige Kamp.
Og ser vi nu endelig helt bort fra Frithiofs
poetiske og kunstneriske Dyder og anstiller vi
Sammenligningen med Helge fra det rent borgerlige,
fil.strøse Standpunkt, hvor var det da muligt,
at et Digt, der som Oehlenschlagers fra først til
sidst handlede om nordisk Blodhævn, om Brodermord,
Mordbrand, Utugt, Drukkenskab, Indtjæring, Voldtægt
og Blodskam, nogensinde i den almindelige Yndest
kunde kappes med et Digterværk som Frithiof^ der
var som skabt til Fødselsdags- og Jule-.gave, og
som i Virkeligheden i Tyskland mere end en Snes Aar
i Træk har været den staaende Konfirmationsgave til
unge Piger. Det er jo snarere overhovedet at kalde
et Under, at Helge nogensinde vandt almindelig
Anerkendelse i selve Danmark, og det vidner
kraftigt om Datidens høje poetiske Dannelsestrin,
fra hvilket Folket desværre saa hurtigt atter sank. I
vore Dage vilde Helge visselig ikke være blevet
modtaget med ublandet Bifald; lige omvendt: hvis
et Digt som dette blev udgivet nu og uden at være
fredlyst ved Oehlenschlagers Navn og de mange Aar,
der er gaaede hen over det, saa vilde det efter al
Sandsynlighed maatte kæmpe en haard Kamp for sin Plads
i Literaturen, i Fald det ikke straks blev udhysset
af den med Harme. Der udfordredes Oehlenschlagers
Dristighed til at vælge et Stof som dette. Tegner
havde hverken Mod eller Tilbøjelighed til noget
Sligt. Han var fra første Færd af besluttet paa
at foretage Saadanne Tillempninger med det gamle
Nordens vilde Skikkelser og Sæder, som efter hans
Overbevisning var nødvendige for at komme Tidsaanden,
ja Tidssmagen imøde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
