Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560 Esaias
Tegner
trykkeligt og højtideligt erklære, at han ikke
har skændet Balders Fred. Tegner tager altsaa
end ikke i Betænkning at berøve sit Digt dets
egenlige Tyngdepunkt, den bevidste og trodsigt
udførte Helligbrøde, naar han derved opnaar at
redde Fortællingens Vel-anstændighed. Han har for at
begrunde denne sædelige Renhed hos et gammelnordisk
Elskerpar, der vover at trodse alle menneskelige
Forbud ved natlige Stævnemøder paa et indviet Sted,
end ikke betænkt sig paa at give Frithiofs Kærlighed
hint forunderligt virkelighedsfjendske og usanselige
Præg, hint «nyplatoniske Sværmeri*, der allerede
stødte Heiberg saa stærkt og som iøvrigt laa Tegner
saa yderst fjernt. Frithiof fortaber sig som Yngling i
Dødslængler for som død at blive begrædt af Ingeborg;
han erklærer, at hans Kærlighed tilhører Himlen
mere end Jorden; ja han ønsker sig i det Øjeblik,
da han sejler over Fjorden for at mødes med Ingeborg,
at han var død og foer til Valhal med den bl^ge Pige
i sine Arme, visselig en højst unaturlig Tanke hos
en lidenskabelig Elsker paa Vejen til et med Længsel
attraaet Stævnemøde.
Denne Besynderlighed lader sig vel forklare - hvad
lader sig ikke forklare? - som en personlig eller
nordisk Ejendommelighed hos Frithiof, men synes dog
snarere at være udsprungen af Hensynet til Vedtægten
end af kunstneriske Hensyn hos en Digter som Tegner,
for hvem Sjæl og Legeme i den Grad var ét, at han hele
sit Liv igennem forfulgte den saakaldte platoniske
Kærlighed med Spotterier.
Han havde en Ven, som var denne Kærligheds begejstrede
og lidt naragtige Talsmand. Til ham skriver han
(og det paa samme Tid, paa hvilken Frithiof
digtes): «Kære Ven, det Skønne hos en Kvinde,
ogsaa det aandeligt Skønne, har et Grundlag, som
jeg skulde mene ikke er at foragte. For min Del
takker jeg Gud for, at Blomsterkronen ikke svæver
løs i Luften, men sidder i Toppen paa et løvrigt
Træ eller en slank Blomsterstilk. Hvorfor skal vi
adskille, hvad Naturen har forenet og ved Hjælp af
Udskelnen bygge os et andet System end det, hvortil
den henviser. Kærligheden er Livet, men alt Liv
dør under Luftpumpen. » (E. S. I, 222.) I et Brev,
af hvilket Adlersparre offen-liggør et Brudstykke,
gaar Tegner saa vidt, at han betragter Venskabet
mellem Mand og Kvinde som «noget halvt og unaturligt,
kun muligt naar begge er Børn eller Udlevede.» Og i et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
