Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Esaias Tegner
563
I Sagaens niende Kapitel, der drejer sig om Frithiofs
Overbringen af Skatten til den blotende Konge,
skildres Baldersdyr-kelsen paa følgende anskuelige
Maade: «Frithiof gik ind i Gudehovet og saa’, at
der kun var lidet Folk i Disasalen; Kongerne var ved
Disaofret og sad ved Drikken. Paa Gulvet var der Ild
og Kvinderne sad ved Ilden og varmede Guderne; men
nogle salvede dem og tørrede dem med Haandklæder»
(ok såtu konur peirra vie eldinn ok boku&u goåin,
en sumar smur5u ok per5u me6 dukum). Frithiof træder
nu hen foran Kong Helge og slaar to Fortænder ud af
Munden paa ham med Pungen. Da Frithiof derpaa syngende
et Triumf kvad vender sig om, bemærker han «den gode
Ring», han i sin Tid har skænket Ingeborg, paa Armen
af Helges Kone, som hun sad og varmede Balder ved
Ilden. Hvad der herpaa fulgte, fortæller Sagaen med
disse Ord: «Frithiof greb efter sin Ring, men den sad
fast om Haanden, og han trak hende nu langs ad Gulvet
hen mod Døren; men Balder faldt i Ilden. Halfdans
Kone greb hurtigt efter ham; da faldt ogsaa den Gud,
som hun havde varmet, i Ilden. Ilden tog nu fat i
begge Guderne (thi de var jo forud salvede) og slog
op imod Taget, saa at Huset stod i lys Lue. Frithiof
tog Ringen, før han gik ud.»
Jeg er ikke ukendt med de Indsigelser, som
kan rejses mod denne Fremstillings .historiske
Paalidelighed*). Men hvilket kosteligt Stykke Prosa
i folkebeskrivende og malerisk Henseende! Hvor ser
man gennem Fortællingen den hele naivt snurrige Scene
for sig! Hvem der i Upsala-Domkirke har betragtet det
lille udskaarne Træbillede af Thor, kan danne sig en
livagtig Forestilling om disse smaa grimme Afguder,
som de fromme Kvinder har paa Skødet, oversmører med
Salve og varmer ved Ilden. Alt er her fortræffeligt:
den gammelnordiske Gudsfrygt, der ser en Balder
i Dukken med samme brændende Tro som den, hvormed
i vore Dage i Syden Mænd og Kvinder af Folket ser
Himmeldronningen i en anden Dukke, og Sceneriet rundt
*) Henry Petersen gaar ,dog nok i sin Bog Om
Nordboernes Gude-dyrkelse og Gudetro i Hedenold,
for vidt ved at antage hele Fortællingen om
Hovet paa Baldershage for opdigtet. Munch, til
hvis Nordmændenes Gudelære han henviser, gør kun
opmærksom paa Vanskeligheden ved at bestemme Templets
Beliggenhed. Der er Noget i Fortællingen, som ikke
tyder paa pur Opdigtelse.
36*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
