- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
566

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

566 Esaias
Tegner

Vilje brudt ud, før Slukning er hans eneste Tanke;
han er atter den fromme og rolige Helt, han vil for
enhver Pris redde Templet, lader danne en Kæde af
Hænder ned til Stranden, sidder selv som en Regnens
Gud paa Tagets Bjælker, og opgiver først Forsøget,
da Ilden ikke mere lader sig bekæmpe. Da Templet
og Tempellunden" er Aske;,’ drager han bedrøvet og
grædende bort. .

Saaledes forvandlet er den hele Karakter mere
menneskelig og mere ædel, men unægtelig mindre
oprindelig, og det kunde ikke undgaas, at der,
ved denne forædlende Omdannelse efter Datidens
Smag, opstod en Strid imellem Skikkelsen, som
den fremstiltes af Digteren, og adskillige af de
daadskraftige Træk, der i Sagaen var tillagte den
og som gik uforandrede over i Digtet, Tegner følte
det bedst selv, Ingen behøvede at belære ham derom;
han har sagt det med skarpere og mere træffende Ord
end nogen Anden; men han har neppe selv ret følt
Grund-aarsagen dertil. Den forekommer mig at bero
paa en varig Egenskab hos ham, det Forsonlige i hans
Væsen som Digter. Ovenfor berørtes Tegners Sky for det
Sygelige og den Uvilje, han efter de gamle Grækeres
Eksempel nærede mod de d}^be sjælelige Spaltninger,
der ikke lod sig opløse i Sundhedens Harmoni. Igennem
hans Væsen gik en Trang til hvad han selv altid
kaldte Forsoning, en Drift der først og fremmest
var af sædelig, dernæst af kunstnerisk Art. Denne
Forsoningstanke kommer til Orde Tegners hele Liv
igennem. I Nattvardsbarnen. kaldes Forsoningen Ordet,
der løser Skabelsens Gaade, og det hedder om den:

Kårlekens djup år forsoningens d j up, forsoning år
kårlek.

*



Det var dog langt fra, at Tegner opfattede dette
i den Mening, hvori Ordet tages af den kristelige
Rettroenhed. Tvertimod, den kirkelige Lære om
Fyldestgørelsen var ham en sand Rædsel. Han skriver
om den til Geijer: <Det er jo en ren Slagteride, lige
bespottelig mod Gud og Fornuften. I Almindelighed
kan jeg ikke opfatte Forsoningen anderledes end
som vedvarende Kendsgerning i Menneskehjertet. Som
udsondret historisk Kendsgerning .... maa den for
mig gerne være et Mysterium og saaledes ikke kunne
begribes. Ulykken er kun, at den heller ikke kan
troes.» I et efterladt Brudstykke hedder det i samme
Aand: ^Forsoningen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0570.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free