Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Esaias Tegner
578
sin Højde i Saadanne Overdrivelser som Mellin’s, der
for fuldt Alvor ofrer Shakespeare, Milton, Schiller
og Goethe for Fødderne af Tegner, hvem han derpaa
med sværmerisk Fædrelandsbegejst-ring udraaber som
«den germanske Menneskeraces ypperste Digter». Det er
smukt, at et Folk holder Mindet om sine store Mænd
i Ære; men ogsaa et lille Folk er altid stort nok
til ikke at gøre dette ,paa S maa stads-Vis gennem
Afgudsdyrkelse af sit eget, men gennem omhyggelig
og indtrængende Kritik. Den Hyldest af Manden er
og bliver den bedste, som tillige er en Hyldest af
Sandheden.
X
Jag stod på hojden af min lefuads branter, der
vattendragen dela sig och gå med skummig bolja han
at skiida kanter; klart var deruppe, der var skont
att stå.
. **«*«4******»**ffcft*
Då steg en mjeltsjuk svart-alf opp och plotsligt
b et sig den svarte vid mit hjerta fast! och se,
på en gang allt blef tomt och odsligt, och sol och
’stjernor morknade i hast; ’ mitt landskap, mrss så
gladt, låg morkt och hostligt, hvar lund blef gul,
hvar blomsterstångel brast. All lifskraft dog i
mitt forfrusna sinne, allt mod, all glådje vissnade
derinne.
Endnu medens Tegner var sysselsat med at lægge den
sidste Haand paa sin Frithiof, brød de Furier, der
havde ligget sammenkrøbne paa hans Tærskel, ind gennem
Døren, rystede deres Slangelokker for hans Øjne og
greb efter ham med deres magre Arme. Hvad var clet
for Furier? Sygdommens, Lidenskabens, Livs-ledens,
Menneskehadets, den begyndende Vanvids var det,
og de gav hinanden Hænderne og dansede en Ringdans
omkring ham.
Aaret 1825, det samme Aar, i hvilket hans Frithiof
kom ud og forkyndte hans Ry for alle Vinde, blev
Vendepunktets store Aar i hans Liv. Raade legemlig
og sjælelig var Krisen; den frembyder sikkert en rent
legemlig Side; men ikke at tale om at denne selv for
en Læge vilde være dunkel, saa er det dog kun den
sjælelige, som Kritikeren kan studere, og denne synes
desuden at have havt Forspringet. Denne pludselige,
sjælelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
