Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580 Esaias
Tegner
Skyld, et levende Ønske om at opnaa denne Plads. Skønt
hans Indkomster var rundelige, var nemlig hans
Husvæsen, der ikke Ibrestodes af nogen kyndig
Haand, saa uordenligt, at han befandt sig i evig
Pengeforlegenhed. I den officielle Biografi af Tegner
fremstilles det, som om Biskop-Embedet kom dumpende
ned til ham uden noget Skridt, ja uden noget Ønske fra
hans Side. Det forholder sig ingenlunde saaledes. De
Breve fra Tegner til Stats-Sekretæren Kullberg,
der findes i Rigsbiblioteket i Stockholm, og som,
øjensynlig med Vilje, er blevne forbigaaede ved
Udgivelsen af hans efterladte Papirer, beviser, at
Udnævnelsen var ham overordenlig vigtig; han siger
endog, at han vil betragte det som en «Chikane»,
i Fald han ikke bliver udnævnt. Skønt han selv
ganske sikkert ikke satte noget uædelt Middel
i Bevægelse, anvendtes dog Saadanne af nogle af
hans ivrigste Beundrere og Venner, særlig af den
daværende Lektor (senere Biskop) i Vexiø C. Heurlin;
denne Mand bearbejdede den Smaa-landske Præstestand
paa det eftertrykkeligste, skrev (som han selv,
dog vel med nogen Overdrivelse, har fortalt til en
af mine Hjemmelsmænd) over tusind (!) Breve om Sagen
for at faa Præsterne til at afstaa fra den . af dem
foretrukne Professor Lindfors til Bedste for Tegner,
kort sagt lagde en saadan Lidenskab for Dagen,
at Tegner i et Brev (af 19de Decbr. 1823) maatte
opfordre ham til ikke i sin Iver at glemme «Ærens
Love». Men da Tegner endelig var bleven valgt, fulgte
for ham en Tid af pinlig Uro; thi Rygtet gik, at der
vilde indløbe Klager over det stedfundne Valgtryk,
og at de anvendte Midler vilde blive afslørede; og
selv da Faren derfor var dreven over, gik Tegner i
Uro for, at hans Modstander, Ekscellencen Rosenblad,
i Statsraadet skulde fremlægge Saadanne Beviser for
det Stedfundne, at Valget blev kasseret. Ogsaa denne
Angst for offenlig Beskæmmelse viste sig ugrundet;
men en Følelse af Forpinthed og Ydmygelse blev
tilbage i Digterens Sind, og til denne Uro kom Harme
og Bitterhed, da der alt i Sommeren 1824, efter at
han paa sin første Tilsynsrejse havde afskediget
to Præster, der syntes ham pligt-forsømmende, viste
sig en stedse stigende Gæring mod ham i hans Stift,
og Domkapitlet ved alle Lejligheder tog Beslutninger,
der stred mod hans Ønsker og Forslag.
Til de Sorger og Bekymringer, Tegners Embedsstilling
gav ham, var kommet Vanskeligheder og Skuffelser af
endnu mere personlig Art. Hans Naturel var kraftig
sanseligt, hans Hang til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
