Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Esaias Tegner
583
mede ind og overskyllede Alt. Under
Skibbruddet skrev han da disse sørgmodige Vers:
Dig menskoslågte, dig bor jag dock prisa, Guds afbild
du, hur tråffande, hur sann! Två lognar har du likvål
till att visa, en heter qvinna och den andra man. Om
tro och ara fins en gammal visa, hun sjunges bast
når man bedrar hvarann. Du Himlabarn! hos dig det
enda sanna år Kainsmårket inbråndt på din panna.
Et låsligt mårke af. Guds finger skrifvet! H vi gaf
jag for ej på den skylten akt? Det går en liklukt
genom menskolifvet, forgiftar vårens luft och sommarns
prakt. Den lukten år ur grafven, det år gifvet;
graf mures till, och marmorn stålis på vakt. Men
ack! forruttnelse år lifvets anda stangs ej af vakt,
år ofver allt tillhanda.
Det blev ovenfor sagt, at de Furier, sorn kastede
sig over den stakkels Digters Sind, overrumplede
ham endnu medens han lagde den sidste Haand paa sin
Frithiof. Det fremgaar ikke blot i Almindelighed
af.de Data, som foreligger, men lader sig paavise
med tilnærmelsesvis Bestemthed. Den Misstemning,
til hvilken Tegners Sjæl forfalder i den sidste Tid,
medens Frithiof er under Arbejde, har sat sig et Spor
i selve dette lyse og harmoniske Digt. Læseren vil
erindre, at dettes enkelte Romancer ikke er blevne
skrevne i den Orden, hvori de følger i det færdige
Værk. Et af de allersidst digtede Atsnit er det,
som fører Titlen Frithiofs återkomst. Dets Indhold
har undtagelsesvis næsten Intet med den oldnordiske
Saga at gøre; det er fri Digtning og ingen ringe eller
svag: Frithiof kommer hjem, erfarer, at Ingeborg har
ladet sig overtale til Brylluppet med Kong Ring og
udtømmer sig under sin første Forbitrelse i en Strøm
af Harme over den Elskedes Troløshed. Ingen kritisk
Læser kan overse, hvor nær beslægtet dette Udbrud er
med de ovenanførte Strofer af Mjeltsjukan. Man høre
hvad Frithiof siger:
«O qvinna, qvinna!» nu Frithiof sade; «Den forstå
tanke som Loke hade, det var en logn och han sande
den i qvinnoskepnad till jordens man.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
