Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
586 Esaias
Tegner
Kaldsfæller, Teologerne! «De saakaldte Teologer er
døvstumme Vogtere af Troens Mysterier, Karyatider,
som bærer Tempelbygningen, Hezekiels Keruber med
Oksehoveder, men uden Vinger. De er saa uvidende som
var de Overhofprædikanter og sås fordomsfulde som sad
de i det svenske Akademi.* Og nu Biskopperne! De kan
i Sverig «deles i to Klasser, fødte eller vordne
Affældigheder. > Tal til ham om Kristendommens
vigtigste Apostel Paulus! Hans Lære er ikke andet
end «græsk Sofisteri, indpodet paa jødisk Raahed.»
Spørg ham om den dogmatiske Retfærdiggørelseslære! Den
er «en Retsstrid i et Fallitbo, hvor den egenlige
Fordringsejer maa lade sig afspise med at Gælden
bliver betalt - inden den er gjort.» Spørg ham om
Legitimiteten i Europa og dens Talsmænd! «Din Géntz
er en Gaas, en Nar, jeg kender ham tilstrækkeligt
af Rygtet.» Og Kongemagten selv? «Hvis du ikke tror
paa en guddommelig Tildelelse af Magten til Herrens
Salvede eller andre slige jødiske Drømmerier, saa
finder jeg Magten baade latterlig og afskyværdig,
naar den falder i Trivialitetens, Hjælpeløshedens,
Dumhedens Hænder - se Statskalenderen over
Europa!» Vil det da ikke lykkes at besejre de
umodne Revolutioner der nu foretages og mislykkes
rundt om i Verden? «Jeg har et profetisk Navn, og
jeg siger dig Aar 1825, at hvis denne Reaktion i
Politik som i Religion kunde vedvare 50 Aar endnu,
saa vilde Legitimiteten ødelægge Monarkierne som
Rettroenheden Kristendommen . . . Det vilde da være
ude med den sidste først hos de Lærde, saa hos de
Dannede, tilsidst hos Folket, trods alle engelske
Bibelselskaber, teologiske Fakulteter og lutherske
Ordensbiskopper.» Men vaager da ikke Forsynet over
Kongemagt og Kristendom? «Sig mig ikke, at Forsynet
vaager over begge; Forsyn er, som Navnet siger,
en Forudseen, intet Andet . . . Jeg véd ret vel
hvad Lessing og de andre Tyskere har paastaaet, at
Verdenshistorien er Forsynets Stats-raadsprotokol. Det
er et smukt Digt og jeg vurderer det som saadant,
kunde vel ogsaa udføre det paa Vers; men for Alvor
tror jeg ikke derpaa. For mig er Folkenes Skæbner
den menneskelige Friheds Værk; hvorledes de hænger
sammen med en højere Nødvendighed, begriber jeg
ikke, og finder, at i den Henseende kan Grækernes
eller Tyrkernes Fatalisme være lige saa god en
Forklaringsgrund som Munkenes og de Rettroendes
Indgriben af Gud. For mig er Menneskeslægten i dens
Ulykke en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
