Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - Victor Rydberg (1829–1895)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Victor Rydberg
621
skikkelser. Disse sidste Forsøg er noget anderledes
artede, end hvad Rydberg ellers har skrevet, idet
de med franske, da nylig udgivne, Afhandlinger over
de romerske Kejsere som Forbilleder har faaet en
vis fransk Aandrighed i Stilen og lider af en vis
Originalitetsjagt i Opfattelsen, Allerede Stahr havde
i Tyskland begyndt med Ehrenrettungen af forskellige
berygtede Oldtidsstor-heder, Franskmændene fulgte i
dette Spor og Rydberg i Franskmændenes.
Betydelig Fortjeneste af det svenske Sprog indlagde
Rydberg sig ved sin højtansete Faust-Oversættelse og
ved sine, ikke talrige men altid klare og tankerige
lyriske Digte, der sikkert længst vil bevare hans
Navn. De er formskønne, kraftige, stilfulde.
I sit store Værk Undersokningar i germanisk Mytologi
vendte Rydberg i sine senere Aar sig imod Nordmanden
Bugge’s Opfattelse af de nordiske Myter som højligt
paavirkede af Kristendommens Lærdomme paa den ene
Side, den græsk-romerske Gudelære paa den anden. At
Bugge paa et saa vidtstrakt og usikkert Felt nu
og da maatte fremsætte urigtige Formodninger,
var uundgaaeligt. Men at hans Grundtanke var
betydningsfuld og sand, er vistngk utvivlsomt,
og den Lærdom, hvormed han har gennemført den,
gør Fyldest. Rydbergs forudfattede Overbevisning
om de nordiske Folks dybe Selvegenhed ogsaa paa det
religiøse Omraade gør hans Studier mindre fordomsfri
end Bugges, med hvem han desuden som Filolog umuligt
kunde hamle op. Til Gengæld er han ham naturligvis
meget overlegen som poetisk Fremstiller og ved
digterisk Syn.
I sine sidste Leveaar var Rydberg kommen temmelig
langt bort fra sin Ungdoms Holdning overfor
Statskirken. Betegnende er det allerede, at han
forholdsvis tidligt slettede den Fortale til sin
store Roman, i hvilken denne ligefrem betegnedes som
et Angreb. Og for en Aarrække siden erklærede Rydberg
ved en eller anden Lejlighed udtrykkeligt, at han ikke
mere vilde optræde som Modstander af Rettroenheden;
han vilde intet gøre, der kunde svække Idealismen hos
Folket, og han blev niere og mere tilbøjelig til at
se «Materialisme* hos det Bestaaendes Angribere. En
pinlig Opmærksomhed vakte det saaledes, da han for
et Par Aar siden stillede sig paa Autoriteternes
Side i en Sag, hvor den religiøse Frihed stod paa
Spil. Forfatteren Axel Danielsson, Redaktør for
Malmøbladet Arbetet, havde i en Artikel angrebet den
svenske Statskirke, og blev sat under Anklage for
Artiklen. Social-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
