Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - Carl Snoilsky (f. 1841)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Snoilsky
629
Mitt unga lejon, tag nu ut språnget Och slå med tassen
omkull din bur!
Jeg vilde meget nødig gøre Digteren Uret. Der findes i
disse Sonetter en sund og ædel Smerte, den der udtaler
sig i Festen for Polen-, der findes en højsindet
og trofast Følelse, den, der kommer til Orde i den
smukke Sonet om Digterens uforandrede Kærlighed til
det slagne Frankrig (Till den hogforstån-dige); der
findes endelig et gribende Digt Strandvrak., der taler
om stum Sorg og brustne Forhaabninger. Men selv disse
de skønneste blandt Digtene indeholder draabevis den
passive Bitterhed, der strømmevis flyder fra ikke faa
af de øvrige Sonetter, den overlegent blaserte Théåtre
fran$ais, den uheldigt formede Herwegh og de fire,
der bærer Titlen La pétroleuse. Jeg holder ikke af
disse fire Sonetter, og jeg tror ikke, at min Uvilje
mod dem har noget Personligt ved sig. Disse Digte
ser ud som versificerede ledende Artikler af et eller
andet Børsblad. Fejlen er paa ingen Maade den, at de
udtaler Rædsel og Gru over blodige Voldshandlinger,
men at de med en underlig slap Fantasi grupperer disse
om Kurtisanen, det vil sige, at de har saa smaat et
Syn paa saa store vulkanske Udbrud. Er det en Digter,
der vil lære os, at Handlinger, som et Barn maatte
kunne udlede fra en dybt grundende Fortvivlelse i
hele brede Samfundslag, var et Par daarlige Fyres og
utugtige Kvinders letsindige Værk? Er det en Digter,
som slet intet Øje har for, at der under alle hine
Forvanskninger af store Tanker og Forvildelser af
berettigede Følelser ligger dybe Lærdomme og Varsler
for den, som forstaar at tyde dem? Den, som engang
kaldte sig «Tidernes yngste Søn», burde føle sig for
god til at nedskrive Taabeligheder som den, at under
Kommunen Ministeren for de offenlige Arbejder var
en Galejslave, eller at Undervisningschefen fremkom
med den gamle Brander, at Retskrivning lugter af
Aristokrati. Hvis Læseren vil sammenligne disse
Sonetter af Snoilsky med den skønne sangvinske Ode,
hvormed Swinburne fejrede Forkyndelsen af Republiken
i Frankrig, da vil han føle Forskellen mellem en
liberal og en helt frisindet Digters Syn paa Samtidens
Historie.
Snoilskys Blik paa Verdenshistorien i det sidste
Aarstid er en Misfornøjets, en Frondeurs. Der er
visselig for en Mand med denne Digters Aandsretning
og Sympatier ingen Aarsag til at være glad, eller
endog blot rolig. Men selv Sorgen og Uroen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
